Schabowskis fejl: Øjeblikket, der væltede muren!

Schabowskis fejl: Øjeblikket, der væltede muren!

Den 9. november 1989, en aften der ændrede verden, optrådte Günter Schabowski, en nyudnævnt SED-embedsmand, for pressen i Østberlin. Med kun grove noter i hånden meddelte han overraskende, at DDR-borgere ville få lov til at rejse til udlandet uden forudsætninger. "Privatrejser kan anmodes om," læste han, og ordene "straks" og "straks" faldt som et lyn fra klar himmel. Denne meddelelse førte til et historisk øjeblik: Muren, der havde delt Berlin i 28 år, begyndte at smuldre.

Pressemødet var alt andet end sædvanligt for DDR, hvor spørgsmål og henvendelser ikke var en del af protokollen. Schabowski, fanget i rutinen med "dødsboldkommunikation", havde ingen intentioner om faktisk at åbne grænserne. Men journalisterne var urokkelige. Da de spurgte, hvornår det ville blive implementeret, tøvede han og mumlede: "Det er, hvad der står her." Disse ord havde til hensigt at vælte muren og kaste millioner af mennesker i Øst- og Vestberlin ud i en festlig nat.

Konsekvenserne af udmeldingen

Reaktionerne varede ikke længe om at nå frem. Omkring klokken 20.30 strømmede de første østberlinere til grænseovergangene for at kræve åbning af muren. Grænsevagterne åbnede endelig portene uden klare ordrer. Det, der startede som et velordnet pressemøde, blev til en kaotisk frihedsaften. Folk krammede, fejrede og stormede væggen, mens verden så på, forvirret. Nyheden om Schabowskis annoncering spredte sig som en steppebrand og førte til et uforglemmeligt øjeblik i historien.

Vigtigheden af ​​denne pressekonference kan ikke overvurderes. Schabowskis seddel, der var tænkt som en seddel til et planlagt rejsearrangement, blev et symbol på Murens fald. Historikere og politiske lingvister som Steffen Pappert understreger, at DDR-embedsmændenes usikkerhed og uforberedelse var afgørende den aften. Schabowski var selv uforberedt på at tage ansvar for konsekvenserne af sine ord, som gjorde åbningen af ​​Muren til en spontan revolution.