Opfordrer til, at AfD forbydes: mere populær end nogensinde i Tyskland
AfD, Tysklands største oppositionsparti, nyder rekordstor popularitet trods stigende krav om et forbud. En kortfattet analyse af de politiske spændinger og juridiske udfordringer.

Opfordrer til, at AfD forbydes: mere populær end nogensinde i Tyskland
Den højreekstremistiske Alternativ til Tyskland (AfD) er blevet den største oppositionsgruppe i Tyskland og har endda overgået Friedrich Merz' nuværende kanslerparti, CDU, i flere meningsmålinger. Dette skete i ugerne efter forbundsvalget i februar.
Opfordrer til et forbud mod AfD
Samtidig stiger røster, der opfordrer til et generelt forbud mod AfD, senest fra et andet vigtigt politisk parti. I maj blev landets sikkerhedsagentur, den Federal Office for the Protection of the Constitution (BfV), er AfD officielt blevet klassificeret som en ekstremistisk organisation, der truer demokratiet. I en 1.100 sider lang rapport udtalte BfV, at partiet er racistisk, anti-muslimsk og nedsættende over for "hele befolkningsgrupper" i Tyskland.
Overvågning og retsgrundlag
Foranstaltningen giver BfV mulighed for bedre at overvåge gruppen og har fornyet bestræbelserne på at søge et forbud, selvom AfD vandt 20,8 % af stemmerne ved februars nationale valg – den bedste præstation af et højreekstremistisk parti i Tyskland siden Anden Verdenskrig.
AfD har også højlydte Støtte fra Trump-administrationen nydt, især af Tesla-milliardæren Elon Musk, der opfordrede tyskerne til at stemme på partiet inden valget. For nylig kritiserede den amerikanske vicepræsident JD Vance og udenrigsminister Marco Rubio også Tysklands beslutning om at klassificere AfD som ekstremistisk.
Den lange vej til et forbud
Den juridiske vej til at forbyde AfD er dog lang og stort set uden fortilfælde. For at undgå en gentagelse af det nazistiske styre er Tysklands politiske system baseret på militant demokrati, som sætter staten i stand til at forsvare sig mod interne trusler mod dens demokratiske principper og konstitutionelle orden. Dette kan også omfatte forbudspolitikken mod politiske partier.
For at udstede et forbud skal to kriterier være opfyldt af den føderale forfatningsdomstol: For det første skal det pågældende parti bevises at arbejde imod den frie, demokratiske grundorden, som kræver en "aktivt aggressiv holdning". For det andet skal partiet nyde tilstrækkelig støtte til at udgøre en reel trussel mod demokratiet – et kriterium, der blev indført i 2017, kendt som "potentiale".
Udfordringer med et forbud
Partier, der opfylder det første kriterium, men ikke det andet, kan udelukkes fra offentlig kampagnefinansiering, men har stadig lov til at udføre andre aktiviteter. Till Holterhus, professor i forfatningsret ved Leuphana University Lüneburg, forklarede: "Det er en udbredt misforståelse i Tyskland, at AfD ikke kan forbydes, fordi det er for stort. Det modsatte er tilfældet: dets størrelse viser, at det opfylder kriteriet om 'potentalitet'."
For at indlede processen med at forbyde en part, skal en formel ansøgning indgives til den føderale forfatningsdomstol. Dette kan kun gøres af den føderale regering, Forbundsdagen eller Bundesrat. Retten beslutter herefter, om der skal indledes sag eller afvise ansøgningen som ubegrundet.
Konsekvenser af et forbud mod AfD
Hvis der er et forbud, vil partiet blive opløst og udelukket fra alle politiske aktiviteter. Derudover ville hun få forbud mod at oprette erstatningsorganisationer. Mindst to tredjedele af dommerne skal acceptere at afgive erklæringen. Rent praktisk ville det betyde, at AfD's nuværende parlamentsmedlemmer automatisk ville miste deres mandater på regionalt, føderalt og europæisk plan.
Af de 152 pladser, som AfD i øjeblikket har i Forbundsdagen, er 42 direkte mandater. Disse 42 valgkredse skulle stemme igen for at finde nye kandidater fra andre partier. De øvrige 110 AfD-mandater, som tildeles via et partisystem, stod tomme indtil næste valg. AfD's pladser i Europa-Parlamentet forblev også ledige.
Den føderale forfatningsdomstol har forbudt partier i to sager siden grundlæggelsen: Socialist Reich Party (SRP), efterfølgeren til NSDAP, blev forbudt i 1952, og Tysklands Kommunistiske Parti (KPD) fulgte efter fire år senere.
Frygt for radikalisering
AfDs stigende indflydelse har vakte udbredt bekymring, især da det blev offentligt, at ledende medlemmer af AfD havde diskuteret masseudvisning af migranter.
Alligevel er tyske lovgivere fortsat uenige om den bedste måde at håndtere AfD på. Nogle frygter, at et forbud kan give bagslag og øge støtten til den højreorienterede bevægelse. Lars Klingbeil, medformand for SPD, gjorde det klart, at bestræbelserne på at forbyde det burde begynde. Men CDU, der leder koalitionsregeringen i Tyskland, er tøvende.
Forbunds indenrigsminister Alexander Dobrindt advarede om, at beslutningerne på SPD-partikonferencen endnu ikke er et mandat for ham. Merz var selv skeptisk over for et forbud, hvilket betyder, at AfD: deres støtte kunne stige yderligere med et forbud, hvilket øger sandsynligheden for en "martyreffekt".
Selvom retssagen kan trække ud i måneder eller år, kan de yderligere styrke AfD's platform og sammensvejse paraplykravet fra populister i Europa.