den lange vej til et forbud
Den juridiske måde til et forbud mod AFD er lang og stort set uden præcedens. For at undgå at gentage nazistisk regel er Tysklands politiske system baseret på det kontroversielle demokrati, der gør det muligt for staten at forsvare sig mod interne trusler mod dets demokratiske principper og den forfatningsmæssige orden. Dette kan også omfatte forbudspolitik mod politiske partier.
For at udstede et forbud skal to kriterier fra den føderale forfatningsdomstol opfyldes: For det første skal den pågældende part pågældende arbejde mod den frie, demokratiske grundlæggende orden, som kræver en "aktiv aggressiv holdning". For det andet skal partiet nyde tilstrækkelig godkendelse til at udgøre en reel trussel mod demokrati - et kriterium, der blev indført i 2017, der er kendt som "potentiale".
udfordringer i et forbud
Partnere, der opfylder det første kriterium, men ikke det andet, kan udelukkes fra finansiering af offentlig kampagne, men kan fortsætte med at udføre andre aktiviteter. Till Holterhus, professor i forfatningsret ved Leuphana University of Lüneburg, sagde: "Det er en udbredt misforståelse i Tyskland, at AFD ikke kan forbydes, fordi det er for stort. Det modsatte er, at det viser, at det opfylder kriteriet for 'potentiale'."
For at indlede processen med et partiforbud skal der indgives en formel ansøgning til den føderale forfatningsdomstol. Dette kan kun gøres af den føderale regering, Bundtag eller Forbundsrådet. Retten beslutter derefter, om den indleder proceduren eller afviser ansøgningen som ubegrundet.
Konsekvenser af et forbud mod AFD
Der er et forbud, partiet ville blive opløst og udelukket af alle politiske aktiviteter. Det ville også være forbudt at grundlægge erstatningsorganisationer. Mindst to tredjedele af dommerne skal blive enige om at indsende forklaringen. Rent praktisk ville dette betyde, at de nuværende AFD -parlamentsmedlemmer automatisk mister deres mandater på regionalt, føderalt og statligt niveau.
af de 152 sæder, som AFD i øjeblikket har i forbugten, er 42 direkte mandater. Disse 42 valgkredse ville være nødt til at stemme igen for at bestemme nye kandidater fra andre partier. De andre 110 AFD -sæder, der tildeles via et partisystem, forblev tomme indtil det næste valg. Ligeledes forblev AFD's sæder ledige i Europa -Parlamentet.
I to sager har den føderale forfatningsdomstol forbudt partier siden grundlæggelsen: Det socialistiske Reich -parti (SRP), efterfølgeren til NSDAP, blev forbudt i 1952, og fire år senere fulgte det kommunistiske parti i Tyskland (KPD).
Frygt inden radikalisering
Den stigende indflydelse fra AFD har
Ikke desto mindre er tyske lovgivere ugunstige med at håndtere AFD. Nogle frygter, at et forbud kan slå tilbage og styrke støtten til den rigtige bevægelse. Lars Klingbeil, medformand for SPD, gjorde det klart, at bestræbelserne på at forbyde skulle begynde. Men CDU, der fører koalitionsregeringen i Tyskland, tøvede.
Forbundsminister for indenrigsministeren Alexander Dobrindt advarede om, at beslutningerne på SPD -partikonferencen endnu ikke er et mandat for ham. Merz var selv skeptisk over for et forbud mod, hvad AFD betyder: dets støtte kunne fortsætte med at stige med et forbud, hvilket øger sandsynligheden for en "martyreffekt".
Mens de juridiske procedurer muligvis kan trække på i måneder eller år, kunne de yderligere styrke platformen for AFD og svejsede tagene fra populister i Europa.
