Efter amokløbet i Graz: Indenrigsminister opfordrer til strengere våbenlovgivning!

Efter amokløbet i Graz: Indenrigsminister opfordrer til strengere våbenlovgivning!

Efter det tragiske skyderi på en skole i Graz efterlyser indenrigsministeren Gerhard Karner uundgåelige konsekvenser og juridiske ændringer. Han betegner den nuværende situation som "uudholdelig", især databeskyttelsesbestemmelserne, der nægter våbenmyndighederne adgang til oplysninger fra stillingsmyndighederne.

Diskussionen om en mulig stramning af våbenlovgivningen er blevet mere intens. Fokus er også på øget beskyttelse af ofre og skolesikkerhedsforanstaltninger. Karner understreger, at Steiermarks statskriminalpoliti har brug for tid til de nødvendige undersøgelser. Han planlægger også bilaterale samtaler med sine EU-kolleger fra lande som Frankrig, Sverige og Tjekkiet, som har oplevet lignende hændelser.

Internationale hændelser og ændringer i våbenlovgivningen

I Frankrig stak en 14-årig studerende for nylig en lærerassistent, mens 186 knive blev konfiskeret under 6.000 taskechecks. Som reaktion på en sådan vold opfordrer præsident Macron til et EU-dækkende forbud mod sociale medier for børn under 15. Et våbenangreb i Sverige dræbte ti mennesker, hvilket genstartede debatten om strengere våbenlove. Efter en frygtelig hændelse i Tjekkiet, hvor en 24-årig studerende skød 14 mennesker, blev våbenlovgivningen også skærpet der.

I Tyskland har forbundsindenrigsministeriet lanceret et udkast til ændring af våbenlovgivningen, som i øjeblikket er ved at blive koordineret med andre ministerier. Dette er 20-årsdagen for det første skoleskyderi, som kostede 16 menneskeliv i Erfurt i 2002, efterfulgt af yderligere tragiske begivenheder i Winnenden og Hanau. Alle disse gerningsmænd havde adgang til lovlige skydevåben. Irene Mihalic fra De Grønne understreger i denne sammenhæng risiciene ved privat våbenejerskab og behovet for grundigt at evaluere våbenlovgivningen.

Målrettede lovændringer

Det erklærede mål med den planlagte lovændring i Tyskland er at nægte radikaliserede eller psykisk syge mennesker adgang til våben. I Tyskland ejer omkring en million mennesker lovligt våben, hvoraf de fleste er sportsskytter. Heraf er der omkring 1.500 formodede højreekstremister. Kontoret for beskyttelse af forfatningen advarer om, at flere og flere nynazister forsøger at melde sig ind i skydeklubber for at få våben.

Ændringen skal blandt andet gøre det nemmere at inddrage våbenejerkort og skal sikre et bedre samarbejde mellem Grundlovskontoret, våbenmyndigheder og politi. Mange kritikere frygter dog, at lovlige våbenejere vil blive stigmatiseret og yderligere bureaukratisering. Historiker Dagmar Ellerbrock argumenterer for, at våbenrettigheder bør ses som en privilegeret rettighed, der er underlagt strenge regler.

Beskyttelsesforanstaltninger i Europa og USA

Lignende indsats kan også ses i USA, hvor den amerikanske præsident Joe Biden efterlyser strengere våbenlovgivning efter et skyderi i Allen, Texas. Hændelsen, hvor en 33-årig mand dræbte otte mennesker, inklusive børn, bringer problemet med våbenvold tilbage i fokus. Ifølge Gun Violence Archive bliver i gennemsnit 55 mennesker dræbt af skydevåben i USA hver dag. I alt 14.798 mennesker var døde på grund af skydevåben og selvmord den 8. maj 2023.

Debatten om våbenlovgivning strækker sig på tværs af landegrænser, hvor eksperter påpeger, at kun visse foranstaltninger, såsom at forbyde højkapacitetsmagasiner, faktisk kan have målbare effekter på masseskyderier. Debatten er fortsat anspændt, da jagten på den bedste balance mellem sikkerhed og våbenlovgivning fortsætter i både Europa og USA.