Kvinder i de væbnede styrker: Den langsomme vej til ligestilling!

Kvinder i de væbnede styrker: Den langsomme vej til ligestilling!

Andelen af ​​kvinder i de østrigske væbnede styrker er kun steget langsomt i de senere år. Ifølge en rapport fra Forsvarsministeriet er andelen af ​​kvinder nu omkring 6 %, en stigning fra 4,3 % siden 1998, hvor kvinder for første gang var i stand til at tjene frivilligt i de væbnede styrker. De aktuelle tal stammer fra en analyse af kvinders militærtjeneste for årene 2023 og 2024. Pr. 31. december 2024 var der 818 kvindelige soldater, der tjente i den føderale hær, hvor 497 kvinder allerede meldte sig til grundlæggende militærtjeneste alene i 2023. I 2024 steg dette antal en smule til 508, hvoraf 261 faktisk konkurrerede og 141 blev accepteret. Denne udvikling kan tydeligt ses i Vienna.at.

Forsvarsminister Klaudia Tanner (ÖVP) bekræftede, at andelen af ​​kvinder i de væbnede styrker bør øges yderligere. Trepartikoalitionen arbejder på dette, men værnepligt for kvinder er fortsat under diskussion. Erich Cibulka, formand for det østrigske officerssamfund, er forpligtet til at reformere i denne henseende, men ser i øjeblikket ikke et flertal for hans forslag. Tanner selv afviser tvungen værnepligt for kvinder, så længe ligestillingen ikke er fuldt ud opnået. Mens nogle går ind for obligatorisk værnepligt, påpeger kritikere, at det høje frafaldsprocent under træning holder andelen af ​​kvinder i hæren lav.

Udfordringer ved integration

En integreret pointe i debatten om andelen af ​​kvinder i forsvaret er egnethedsprøven til den nyligt indførte seks måneders basistjeneste for kvinder, som er væsentligt mere krævende end for den simple stilling. Denne test udføres over flere dage i Wels og tester både den fysiske og psykiske egnethed til tjeneste med våbnet. Disse høje krav bidrager til, at andelen af ​​kvinder i hæren fortsat er lav, idet kun 645 kvinder i øjeblikket er i aktiv tjeneste, hvilket svarer til en andel på blot fire procent. Grundlæggende værnepligt sætter kvinder i stand til at lære de væbnede styrker at kende "indefra" og sætte sig ind i processerne, en mulighed, der ikke altid fører til et langsigtet engagement.

I Tyskland er der også i øjeblikket en diskussion om ligestilling i værnepligten. Grundlovens artikel 3 giver mænd og kvinder lige rettigheder, men artikel 12a regulerer den obligatoriske værnepligt udelukkende for mænd. WDR-oplægsholder Sebastian Moritz kræver, at værnepligten skal gælde alle køn. Det er i tråd med udtalelsen fra Doris Akrap fra "tageszeitung", der betegner værnepligt, som kun gælder for mænd, som diskrimination og advarer om, at det påvirker samfundets kvindesyn negativt. Ifølge Moritz har militærets krav ændret sig, så fysisk styrke ikke længere skal være det eneste kriterium. Kvinders integration i Bundeswehr resulterer i et "bedre humør" i tropperne. Maja Apelt, professor i organisations- og administrativ sociologi, understreger også, at kvinder har en større interesse i freds- og konfliktforskning, som kan udvide deres rolle i militæret.