Fokus på ofre: Eksperter advarer om farerne ved skoleskyderier

Fokus på ofre: Eksperter advarer om farerne ved skoleskyderier

Skoleskyderier er et chokerende fænomen, som samfundet skal være meget opmærksom på. Akutpsykolog Barbara Juen udtrykker lige nu sine bekymringer over rapportering om gerningsmænd. Hun advarer mod at give dem en scene og opfordrer til, at fokus er på fællesskabet og ofrene. Juen, der er lektor ved universitetet i Innsbruck og teknisk direktør for de psykosociale tjenester i Østrigs Røde Kors, understreger, at skylden på gerningsmændenes familier eller bestemte grupper kun kan give næring til vrede og hævnfølelser. Ifølge hende kunne dette også producere imitatorer, hvis bevæbnede mænd bliver portrætteret som "heroiske". Sandsynligheden for, at tilskuere udvikler psykiske lidelser, er lav, og de fleste mennesker vil komme sig fra sådanne traumer, hvis de får den nødvendige støtte.

Ikke desto mindre kritiserer Juen de utilstrækkelige ressourcer til psykologhjælp i Østrig og understreger, at der tidligere har været forbedringer, såsom initiativet "Healthy out of Crisis". Hun anbefaler at være opmærksom på ændringer i børns adfærd, såsom når de nægter skole eller mister venner, og at søge støtte i tide.

Baggrundsforskning om amok-gerningsmænd

Forskning om amok-gerningsmænd, som den udført af professor Britta Bannenberg, viser, at mange af disse gerningsmænd kommer fra upåfaldende middelklassefamilier og ikke er typiske mobbeofre. I sin undersøgelse, som er en del af det fælles TARGET-projekt og analyserede 19 grusomheder udført af 20 gerningsmænd mellem 1992 og 2013, fandt hun ud af, at gerningsmændene ofte er svære at nærme sig, tilbagetrukne og computerbesatte. De bevægede sig i et socialt miljø, hvor de ikke var i stand til at opbygge tillidsfulde relationer. Derudover var der i de fleste tilfælde ingen voldelige eller socialt forsømte forhold i deres familier.

Et andet slående træk var mønsteret af psykiske lidelser. Gerningsmændene havde ofte narcissistisk-paranoide personlighedstræk; de viste selvcentrering og følsomhed over for kritik. Det bliver tydeligt, at de ofte udvikler hævntanker i deres i forvejen anspændte livssituation og derved projicerer skyld ud i samfundet for deres lidelse. Rapporterne om skyderiet i Columbine High School tjente som modeller for nogle af disse gerningsmænd.

Forebyggelse i skolerne

Skoleskyderier er relativt sjældne i Tyskland, men der har været 15 sådanne handlinger siden 2000. Nordrhein-Westfalens indenrigsminister Herbert Reul understreger politiets forberedelser til sådanne situationer, men forklarer også, at gerningsmændene ofte kan forårsage betydelig skade, før betjentene ankommer. Skolerne står selv over for udfordringen med ikke at blive fæstninger og skal undersøge årsagerne til sådanne handlinger.

For lærere og skoleledelse i Nordrhein-Westfalen er der nødfolderen "Look and Act", som giver instruktioner til handling i en nødsituation. Karoline Roshdi, en kriminalpsykolog, anbefaler, at enhver skole skal have et kriseteam. Disse teams, hvoraf mange kun findes på papir, kan hjælpe med at identificere og afbøde potentielle trusler tidligt. En vejledning i, hvordan man håndterer voldshændelser, blev for nylig sendt til alle skoler.

Erfaringer fra tidligere skoleskyderier viser, at advarselsskilte ofte allerede var til stede. Et fungerende kriseteam kunne være med til at tage disse indikationer alvorligt og om nødvendigt igangsætte yderligere analyser for at mindske risikoen for hærværk.