EU løsner klimamålene: selvmord i rater i energipolitikken!

EU løsner klimamålene: selvmord i rater i energipolitikken!

Den 6. november 2025 besluttede EU's miljøministre at slække på de bindende klimamål. Dette sker på et tidspunkt, hvor Kina accelererer sin energiomstilling, og Europa står over for den kraftigste temperaturstigning i verden. Situationen er også præget af afhængighed af fossile brændstoffer, som yderligere forværres af geopolitiske ændringer. Stigende naturgaspriser gør også EU sårbart over for politisk afpresning.

Nuværende beslutninger truffet af EU's regeringer resulterer i ubetinget støtte til fossile brændstoffer, selvom vedvarende energi som vind, solceller og vand hjælper med at reducere elpriserne. Ikke desto mindre formår EU, på trods af den positive udvikling inden for vedvarende energi, ikke at bevæge sig strategisk væk fra den fossile energisektors privilegier. Den strukturelle ændring i retning af vedvarende energi bringer ikke kun udfordringer med sig, men også nye muligheder; Det forudsiges, at salget af elbiler i Europa vil nå nye rekordniveauer ved udgangen af ​​2025. EcoNews rapporterer, at EU's energipolitik kritiseres som økonomisk suicidal.

Baggrund om klimaspørgsmålet i EU

Hovedfokus for den europæiske klimabeskyttelsespolitik er at afbøde virkningerne af klimaændringer, reducere aktiviteter, der er skadelige for miljøet og klimaet, og tilpasse sig klimaændringer. EU's klimavidenskabelige mål er påvirket af internationale rammer som Kyoto-protokollen og Paris-aftalen. I 2020 udgjorde drivhusgasemissionerne i EU omkring 3 millioner kiloton CO₂-ækvivalenter, hvor energisektoren tegner sig for 26 % af emissionerne. Føderale Miljøagentur fremhæver, at EU overskred sine 2020-mål, især nødvendiggjort af coronavirus-pandemien.

En central komponent i EU's klimapolitik er EU's Green Deal, som blev vedtaget i december 2019 og har til formål at opnå klimaneutralitet i 2050. Til det formål kræves der nationale energi- og klimabeskyttelsesplaner, hvor medlemslandene skal rapportere om deres udledningsreduktioner og udbygningen af ​​vedvarende energi.

Vedvarende energier og deres udvikling

I 2023 dækkede vedvarende energi allerede 25 % af EU's endelige bruttoenergiforbrug. Andelen af ​​vedvarende energi i elsektoren er nu i gennemsnit 45 %. Danmark fører med en andel på 87,5 % af vedvarende elektricitet, mens Tyskland spiller en nøglerolle med 31 % af den installerede solcellekapacitet i EU. Interessant nok viser tendensen også en stigning i vindenergiproduktionen, som er vokset med 128% siden 2013, Destatis rapporterer, at energiomstillingen i Europa skrider frem, selv om over 50 % af elektriciteten i nogle EU-lande stadig produceres fra fossile brændstoffer.

Transportemissioner er et andet vigtigt spørgsmål, da vejtransport tegner sig for omkring 25 % af alle drivhusgasemissioner i EU. Det forventes for 2024, at 80 % af nyregistrerede biler i Tyskland stadig vil bruge forbrændingsmotorer. Målet om kun at tillade nul-emission nye biler at blive registreret fra 2035 er dog et skridt i den rigtige retning i kampen mod klimaforandringerne.

Samlet set har EU et ansvar for yderligere at reducere sine emissioner for at nå de klimamål, det har sat sig selv, og for at imødegå de udfordringer, som klimaændringer og geopolitiske afhængigheder udgør. Men aktuelle politiske beslutninger kan bringe både klimamål og økonomisk stabilitet i fare på længere sigt.