Blümel kræver: atomkraft tilbage til økonomisk uafhængighed!

Blümel kræver: atomkraft tilbage til økonomisk uafhængighed!

Tidligere finansminister Gernot Blümel forklarede sit syn på den økonomiske krise og rekordpriser i Europa i et nyligt interview med oe24.TV. Han understreger, at den nuværende økonomiske situation ikke giver nemme løsninger. Emnet energi, som i stigende grad kommer på banen i diskussioner om økonomiske udfordringer, er særligt vigtigt. Blümel kritiserer Tysklands afkald på atomkraft og dens negative indvirkning på uafhængigheden fra Rusland. Efter hans mening bør Tyskland og Østrig følge Frankrigs eksempel og føre en objektiv debat om brugen af ​​atomenergi for at styrke energiforsyningssikkerheden.

Blümel, der nu arbejder som administrerende direktør for Mare Tech Park, efterlyser større datagennemsigtighed og deregulering inden for kunstig intelligens. Dette er nødvendigt for ikke at miste kontakten til teknologien. Da han blev spurgt om Sebastian Kurz' mulige tilbagevenden til politik, sagde Blümel, at han i øjeblikket ikke føler nogen motivation til at gøre et comeback.

Kunstig intelligens og det stigende behov for energi

Parallelt med Blümels synspunkter vil energiforbruget i datacentre i Europa stige markant på grund af den stigende brug af kunstig intelligens (AI). I 2030 anslås energibehovet til at være over 150 terawatttimer, hvilket er næsten det dobbelte af strømforbruget og forventes at udgøre omkring fem procent af det samlede europæiske elforbrug. På trods af bestræbelser fra store udbydere som Amazon, Microsoft og Google for at skifte til vedvarende energi, kommer meget af elektriciteten til disse datacentre fortsat fra fossile brændstoffer.

Konsekvenserne af denne stigning er allerede mærkbare: Googles CO2-udledning steg for eksempel med 13 procent til over 14,3 millioner tons sidste år. Virksomheden har nu underskrevet en kontrakt med Kairos Power om at erhverve små modulære atomreaktorer for at imødekomme fremtidige energibehov. Det forventes, at det første af disse kraftværker vil blive sat i drift i 2030.

europæisk klimaindsats

International klimapolitik har også stor indflydelse på energipolitiske beslutninger i Europa. Formålet med den europæiske klimabeskyttelsespolitik er at reducere virkningerne af klimaændringer og at reducere aktiviteter, der er skadelige for miljøet og klimaet. EU har sat ambitiøse mål, herunder at reducere udledningen af ​​drivhusgasser med 55 procent inden 2030 sammenlignet med 1990 og opnå klimaneutralitet inden 2050.

Føderale Miljøagentur rapporterer, at EU tidligere har haft succes med at reducere drivhusgasser og overskredet sine egne mål i 2020, delvist på grund af coronavirus-pandemien. I de senere år er der også indført klimapakken "Fit for 55", som indeholder talrige tiltag, der skal understøtte disse mål. REPower EU-initiativet har til formål at mindske afhængigheden af ​​russiske fossile brændstoffer og opfordrer til store investeringer i vedvarende energi.

Diskussionerne om energimixet og behovet for både at reducere fossile brændstoffer og evaluere nye teknologier som atomenergi bliver stadig mere presserende i dette samspil mellem politiske, økonomiske og økologiske aspekter.