Forskelle i akutbehandling: Berlin vs Brandenburg i fokus!

Forskelle i akutbehandling: Berlin vs Brandenburg i fokus!

En nylig undersøgelse foretaget af sygeforsikringsselskabet Barmer har vist alarmerende forskelle i beredskabsoperationer i Tyskland, især mellem forbundsstaterne Berlin og Brandenburg. Dataene er fra 2022 og blev offentliggjort den 9. oktober 2024. De giver en idé om, hvor varierende akutbehandlingen er i Tyskland og vækker interesse for de økonomiske effekter af disse forskelle.

En detaljeret analyse viser, at ambulanceoperationer i Brandenburg forårsager ublu omkostninger. Mens et opkald med en akutlæge koster næsten 1.500 euro, er prisen i Berlin kun 660 euro. Opkald uden akutlæge er også meget dyrere i Brandenburg, omkring 800 euro, end i hovedstaden, hvor omkostningerne er over 160 euro. Disse forskelle i finansiering rejser spørgsmål, især når man tænker på, at redningsholdene i Berlin skal ud meget oftere.

Udfordringen ved driften

Tallene afslører, at Berlins beredskab ofte bliver konfronteret med en høj byrde. Medforfatter til undersøgelsen, Janosch Dahmen, forklarer, at det til dels skyldes byforhold. I større byer er folk oftere afhængige af redning, hvilket blandt andet skyldes det højere antal enlige husstande og en samlet set mere udsat befolkning.

Undersøgelsen peger også på, at Berlin har overraskende lave omkostninger per indsættelse sammenlignet med andre bystater som Hamborg og Bremen, samtidig med at byen får færre penge fra sygeforsikringsselskaber. Dette er problematisk, fordi disse økonomiske huller kan forhindre potentielle investeringer i sundhedssystemet. Dahmen fremhæver især, at Berlin ofte ikke medtager alle relevante omkostninger i faktureringen, såsom behandling af nødopkald, som i andre forbundsstater kan koste mellem 50 og 70 euro pr. opkald.

Akuthjælp og akutlægernes rolle

Et andet bemærkelsesværdigt resultat af undersøgelsen er den lave hyppighed af brug af akutlæger i Berlin. Andelen af ​​nødhjælpsoperationer uden en akutlæge overstiger væsentligt værdierne i andre føderale stater, hvilket kunne indikere en ineffektiv brug af ressourcer. Undersøgelsen viser, at kun en brøkdel af opkaldene uden akutlæge betjenes af brandvæsenet – størstedelen er ambulancetransport.

Berlins komplicerede sundhedsvæsen betyder, at mange borgere tager på skadestuen, ofte i en desperat situation, fordi de ikke kan finde en ledig familielæge. Læge Philipp Kellner, overlæge på den centrale skadestue på Vivantes-klinikken, beskriver dette som en stor udfordring, der ofte har negativ indflydelse på de daglige processer i klinikkerne.

For at løse disse problemer opfordrer eksperter til at forbedre systemet. Forslagene omfatter styrkelse af den primære pleje, især for ældre mennesker og dem, der har behov for pleje. Disse yderligere foranstaltninger kan bidrage til at reducere byrden for beredskabstjenesterne betydeligt.

Sikring af forbedret akutbehandling i Berlin kunne også understøttes ved at implementere en "samfundssundhedspleje"-model. Denne form for pleje vil sikre, at patienter i området kan modtage tilstrækkelig pleje i hjemmet i stedet for at skulle stole på akuttjenester.

Sammenfattende fremhæver Barmer-undersøgelsen, at forskellene i akutbehandling mellem Berlin og Brandenburg ikke kun vedrører omkostningsspørgsmål, men også den måde, folk bliver plejet i en nødsituation. Det er nødvendigt med presserende reformer for at optimere sundhedsvæsenet for alle involverede.

For detaljerede oplysninger om emnet, se hele artiklen på www.rbb24.de.