Håb om fred i Ukraine: Multinational koalition planlægger våbenhvile!

Håb om fred i Ukraine: Multinational koalition planlægger våbenhvile!

Den 12. april 2025 samles sørgende i Ukraine for at holde røgblus under en ceremoni for en faldet 18-årig soldat. Denne afspejling af tab opstår på baggrund af en krig, der pludselig fortsætter med at rase. Den amerikanske regering har indledt forhandlinger om en våbenhvile i Ukraine siden februar, men det er disse : gået i stå. USA's særlige udsending Keith Kellogg har fremsat forslag, hvorefter britiske eller franske tropper kunne etablere kontrollerede zoner i Ukraine, analogt med arrangementer efter Anden Verdenskrig i Berlin.

Trump kræver, at Rusland justerer sine holdninger, mens hans særlige udsending Steve Wittkoff havde et møde med Vladimir Putin, der endte uden håndgribelige resultater. Kellogg, som nu har eneansvar for Ukraine, har gjort det klart, at hans tiltag vedrører ansvarsområder for udenlandske hære og ikke en territorial opdeling af Ukraine. På trods af disse diplomatiske bestræbelser forventes enhver mulig våbenhvile at blive ledsaget af krænkelser.

Koalition af villige og internationale støtte

"Coalition of the Willing", som blev grundlagt i marts efter en skandale mellem Trump og Zelensky og omfatter omkring 30 lande, planlægger støtte til Ukraine, der går ud over en våbenhvile. Forsvarsministre drøfter i Bruxelles, ledet af Frankrig og Storbritannien. Formålet med disse møder er at udvikle sikkerhedsgarantier for at beskytte Ukraine mod fremtidige russiske angreb. Den britiske forsvarsminister John Healey har understreget behovet for at sikre luftrum og søveje og støtte ukrainske styrker.

Det virker dog usandsynligt, at NATO-landene vil sende soldater til Ukraine, efter Rusland har sendt klare signaler. For at styrke de ukrainske væbnede styrker arbejdes der på koncepter for eventuel træning og våbenleverancer. Bundeswehrs generalinspektør, Carsten Breuer, er aktivt involveret i disse forhandlinger. Derudover har EU's udenrigspolitiske chef Kaja Kallas understreget behovet for at træne europæiske soldater uden for Ukraine.

Nationale bekymringer og forhandlingsdilemmaer

På trods af disse internationale bestræbelser er der i Ukraine selv dyb frygt for mulige indrømmelser i forhandlinger med Rusland. Yevheniia Kravchuk, næstleder for Zelenskys Folkets Tjener-parti, advarede for nylig om, at en våbenhvile kan føre til en ny krig, hvis der ikke stilles tilstrækkelige sikkerhedsgarantier. I de senere år har Rusland allerede annekteret Krim og besat dele af det østlige Ukraine, hvilket yderligere svækker tilliden til en fredelig løsning.

Forhandlingerne er komplekse og præget af megen mistillid. Den amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth beskrev NATO-medlemskab for Ukraine som "urealistisk". Det rejser spørgsmålet om, hvilken form for sikkerhedsgarantier Ukraine rent faktisk kan modtage uden at falde i en ny fælde. De tidligere Minsk-aftaler fra 2014 er ikke blevet overholdt af Rusland, hvilket øger den usikre situation yderligere.

Mens Rusland fortsætter med at udføre droneangreb på Ukraine og forårsage omfattende skader på boliger og kommercielle bygninger i Kiev, Kharkiv, Dnipropetrovsk og Odessa, er spørgsmålet om omfattende fred stadig liggende. I denne sammenhæng kan den nyligt opnåede kontrol over dele af russisk territorium i Kursk-grænseregionen give Ukraine strategiske fordele i fremtidige forhandlinger.