Borgerrådet opfordrer til mere tillid: reformer presserende medierne!

Borgerrådet opfordrer til mere tillid: reformer presserende medierne!

Borgerrådet ”Medier og Demokrati” mødte og formulerede for nylig væsentlige krav til mediernes rolle i et demokratisk samfund. I et møde med deltagelse af tyve repræsentanter fra forskellige samfundsområder 50 opløsninger vedtaget. Disse resultater vil blive præsenteret for mediechefer, politiske beslutningstagere og offentligheden i juni 2025.

Et centralt anliggende for Borgerrådet er at skabe tillid til medierne. Rådet efterlyser mere gennemsigtighed i medierne og opfyldelse af strenge kvalitetskriterier. Derudover kræves en højere grad af diversitet i medieindhold og strukturer. Resolutionerne understreger også behovet for, at medieundervisningen er inkluderende og flersproget. Offentlige midler bør derfor ikke længere flyde i form af annoncer, men derimod bruges som midler til at styrke meningsmangfoldighed og social deltagelse.

Krav og rammebetingelser

Borgerrådet ser det som vigtigt, at finansieringsbeslutninger fremover træffes af uafhængige ekspertråd. Adgangen til kvalitetsmedier skal forbedres på offentlige steder for at sikre større rækkevidde og indflydelse. Der er også efterspørgsel efter mere støtte til efteruddannelse i journalistik, både fra mediepolitik og fra medievirksomheder. Eksperter fra videnskab og praksis prægede indholdet af konsultationerne markant.

Datoen for resultatpræsentationen er for25. juni 2025klokken 18.00. iConcordia Presseklubplanlagt, hvorom der vil blive givet yderligere information.

Mediernes rolle i demokratiet

Spørgsmålet om mediernes indflydelse i et demokrati er af stor betydning. Ifølge en rapport fra bpb.de Målet med demokratiske samfund er at forhindre en dominerende meningsmagt. Medier og især journalistik spiller en afgørende rolle i at forme meninger og bidrager til mangfoldigheden af ​​stemmer i samfundet. Der er dog en risiko for, at visse grupper får for stor indflydelse, hvilket mediepolitikken søger at regulere.

Interstate Broadcasting Treaty (RStV) definerer opinionens fremherskende magt og dens kontrol. Specielt fører seerandelen på 30 % til antagelsen om en sådan magtdominans. Kommissionen for at bestemme koncentrationen i mediesektoren (KEK) spiller en væsentlig rolle her. Et centralt punkt er at vurdere mediernes indflydelse på meningsdannelsen, hvor forskellige medier har forskellige former for indflydelse.

Fremtidens mediepolitik skal tage højde for potentialet for gennemslagskraft på tværs af medier, da især online medier bliver vigtigere og ændrer medielandskabet.

Et kig på fremtiden

Diskussionen om mediernes rolle i demokratiet er baseret på perspektiver fra eksperter som politologen Andrea Römmele fraHertie Skole Berlinyderligere stimuleret. I samtaler om sociale mediers og traditionelle mediers indflydelse bliver det tydeligt, at forståelse mellem forskellige politiske lejre er afgørende. Initiativer som Hanna Israels "My Country Talks", der samler mennesker med modsatrettede politiske overbevisninger, er skridt i den rigtige retning for at bygge bro over politiske skel.

Sammenfattende kan man sige, at borgerrådets resultater og krav samt de generelle overvejelser om mediepolitikken i Tyskland viser et klart behov for handling. Vejen til et levende, pluralistisk demokrati kræver et aktivt og diversificeret mediesystem, der både giver borgerne adgang til information og integrerer forskellige stemmer og meninger i diskursen.

For mere information om dette emne, se indlægget om ARD mediebibliotek stærkt anbefales.