Fortidens skatte: Unterumbachs forsamlingshus bliver museum!

Forsamlingshuset i Unterumbach blev for en weekend omdannet til museum, hvilket tiltrak talrige besøgende. Lokalhistoriker Christa Liebert og professor Ernst-Michael Hackbarth organiserede udstillingen med titlen "Spor af forhistorie i Pfaffenhofen an der Glonn". Denne begivenhed var særlig betydningsfuld for Liebert, fordi hun fejrede sin 80-års fødselsdag på åbningsdagen og personligt turnerede udstillingen.

De udstillede fund blev indsamlet gennem mange år med støtte fra hjælpere. Liebert havde søgt i markerne efter værdifulde artefakter med bøndernes tilladelse. Udstillingens højdepunkter omfattede et kindben fra en forhistorisk elefant, der levede for omkring 16,5 millioner år siden, samt en aquamanile fra Miesberg, der fungerede som håndvaskekar for præster og riddere. Andre udstillinger omfattede kanonkugler, keltiske mønter, hånddrejemøller fra yngre stenalder, ovnfliser og stenøkser. Udstillingen dækkede artefakter fra stenalderen til moderne tid, men tog ikke højde for romertiden.

Arkæologiske fund i Pfaffenhofen

I mellemtiden blev resultaterne af arkæologiske udgravninger på stedet for den tidligere Café Herb i Pfaffenhofen præsenteret. Graveleder Bernd Kriens fra gravefirmaet ADA orienterede lokal- og kultursamfundet om de vigtige fund. Der blev blandt andet opdaget stolpehuller, der indikerer branden i 1388, samt en koge- og rygegrav med ildspor og rester af knogler. Andre fund omfattede to mønter, en rytterspore, en pilespids og fragmenter af en besat glaskop samt komfurfliser fra 1300-tallet.

Fundene tyder på, at beboerne på stedet må have været velhavende, idet der blandt andet var sølvmønter og glas til stede. Den ældste fundet mønt er en schwabisk Heller, en kopi fra det 15. århundrede, der kommer fra Augsburg eller Ulm. På grund af det faktum, at Pfaffenhofen ikke fik lov til at præge sine egne mønter, før den modtog bycharter, blev der brugt schwabiske hellere. Den anden opdagede mønt stammer fra den sene middelalder, mellem det 15. og 16. århundrede. Pilespidsen kan også spores tilbage til en mulig militær anvendelse i forbindelse med branden i 1388. Yderligere beviser viser, at huse ikke blev genopført i en periode på 20 til 50 år efter branden.

Ejendommen havde flere byggefaser: Først blev der bygget træbygninger, efterfulgt af en murstenskælder under et bindingsværkshus og til sidst en komplet murstensbygning. Kriens understregede arkæologiens betydning for et steds identitet og beklagede manglen på et museum i Pfaffenhofen, hvor de værdifulde fund kunne præsenteres. Foredrag planlagt næste forår af Kriens og Ruth Sandner fra Statskontoret for Monumentbevaring skal give yderligere indblik i disse historiske opdagelser.