Antisemitisk angreb på synagogen i Graz: samfundet alarmeret!

Antisemitisk angreb på synagogen i Graz: samfundet alarmeret!

Et antisemitisk angreb på synagogen og samfundscentret for det israelitiske samfund i Graz fandt sted på Yom Kippur, den højeste helligdag i jødedommen. En cyklist smed en glasflaske ind i gården til synagogen og flygtede derefter. Heldigvis var medlemmer af samfundet i synagogen på tidspunktet for angrebet, så der var ingen personskade. Sikkerhedsforanstaltningerne for adgang til synagogen blev straks øget efter hændelsen. En sådan begivenhed anses for at være særligt bekymrende, især i forbindelse med en tidligere afgørelse fra Graz Regional Court, som afviste en lignende hændelse med en omdirigering på kun 100 euro. Dette førte til bekymringer om signaleffekten af ​​sådan retspraksis, som Elie Rosen, præsident for det jødiske samfund for Salzburg, Steiermark og Kärnten, gjorde det klart. Rosen advarede om, at nedtoning af angreb på synagoger kunne invitere til kopiangreb, idet man sammenlignede den nuværende situation med udviklingen i 1930'erne, hvor antisemitiske angreb steg i Europa.

Rosen udtrykte også skarp kritik af ORF Steiermarks rapportering, som han så som bagatellisering af hændelsen og beskrev den som ensidig i sin fremstilling af konflikten i Israel. Han understregede, at sådanne retslige afgørelser kunne åbne døren for antisemitisk vold, og efter Helmut Schmidt bemærkede han, at tabet af hukommelse udgør en betydelig fare for samfundet.

Juridiske udfordringer i håndteringen af ​​antisemitisme

Den juridiske debat om antisemitisme er ikke kun tydelig i Østrig, men er et fænomen, der påvirker samfundet som helhed, og som også bliver stadig vigtigere i Tyskland. Efter at Hamas angreb den israelske civilbefolkning den 7. oktober 2023, steg antisemitiske hændelser i Tyskland kraftigt. Den juridiske håndtering af antisemitisme er også gennemsyret af politiske og juridiske aspekter. Diskussionen viser, at historisk set bidrog tyske advokater til frakendelsen af ​​og forfølgelsen af ​​europæiske jøder under nationalsocialismen. Selv efter 1945 forblev personel og materiel kontinuitet i retsvæsenet, og antisemitiske holdninger blandt befolkningen fortsatte med at være til stede.

Forskere er af den opfattelse, at den juridiske diskurs ofte har et snævert syn på antisemitisme og ignorerer aktuelle manifestationer. Jøder rapporterer gentagne skuffelser over manglende anerkendelse og utilstrækkelig straf af antisemitiske handlinger. Dette fører til opfordringer til konsekvent anvendelse af loven med hensyn til antisemitiske handlinger.

Forskningsprojekter til lovlig bekæmpelse af antisemitisme

Som en del af den akademiske debat blev projektet "Seing Antisemitism Through Law" lanceret, som er finansieret af den tyske forskningsfond (DFG) og er flyttet til det europæiske universitet Viadrina. Den har til formål at undersøge den juridiske håndtering af antisemitisme i forskellige lande, herunder Tyskland og Polen, siden 1945. Forskere har allerede indsamlet næsten 1.500 sager, der vil fylde en database og muliggøre sammenlignende analyser. Denne database vil blive præsenteret i en hybrid workshop den 25. september 2025.

I den nye fase af projektet vil der også blive optaget retssager fra Ukraine. Forskerne ønsker at give et samlet overblik over den juridiske håndtering af antisemitisme, fordi der på trods af kompleksiteten i definitionen af ​​begrebet er store huller i den juridiske forskning om antisemitisme. Der blev skabt en separat, bred definition, der tager højde for forskellige aspekter af antisemitisme. Spørgsmålet om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at forske i tilfælde af antisemitisme i Ukraines nuværende situation, er dog fortsat kontroversielt set i lyset af krigen.