Sverige skærper våbenlovgivningen efter skoleskyderi

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Efter det dødelige skyderi på en uddannelsesinstitution planlægger den svenske regering strengere våbenlovgivning. Dette kan få indflydelse på kontrollen med våbenejerskab i Sverige.

Sverige skærper våbenlovgivningen efter skoleskyderi

Sveriges højreorienterede regering sagde fredag, at den planlægger at stramme våbenlovgivningen, efter at landet stod over for den mest dødelige skydetur. Dette skete på et voksenuddannelsescenter, hvor gerningsmanden tilsyneladende brugte flere af sine egne licensrifler.

Detaljer om hændelsen

Tirsdag blev ti personer skudt og dræbt på Campus Risbergska-skolen i Örebro, før den formodede gerningsmand - af en Reuters-kilde og svenske medier identificeret som Rickard Andersson, en 35-årig svensk eremit - tog sit eget liv.

Politiet bekræftede fredag, at den formodede skytte var en 35-årig mand og sagde, at identifikation af alle ofre var afsluttet, men frigav ikke navne.

Ofrene omfattede syv kvinder og fire mænd i alderen 28 til 68, inklusive den mistænkte, sagde politiet i en erklæring.

Ofre og baggrunde

Ofrene omfattede flere kristne, der var flygtet fra forfølgelse i Syrien. Politiet sagde, at der indtil videre ikke var tegn på et ideologisk motiv.

Premierminister Ulf Kristersson sagde, at begivenheden havde forårsaget frygt og en følelse af sårbarhed blandt mange mennesker med migrantbaggrund i Sverige. Han opfordrede os til at "forene os og stå bag alt, der er vigtigt for os sammen".

Regeringens reaktion

Regeringen er blevet enige med sine højreekstreme tilhængere i parlamentet om at stramme kontrolprocessen for folk, der ansøger om våbenlicenser, og at begrænse nogle halvautomatiske våben. Der lægges særlig vægt på AR-15, et kampgevær baseret på et militært design, som er blevet brugt i mange skyderier i USA. Minister for lov og orden Gunnar Strommer sagde til Reuters: "I betragtning af den forfærdelige hændelse i Örebro mener vi, at det rigtige at gøre er at trække reglerne tilbage og forbyde denne type våben."

Han tilføjede, at det stadig var uklart, hvilke våben der blev brugt i Örebro-hændelsen, og at forbuddet mod AR-15-våben var en "forebyggende foranstaltning."

Nuværende udvikling og fremtidsudsigter

AR-15 rifler har været lovlige til jagt siden 2023, og Strommer rapporterede, at omkring 3.500 af riflerne har fået licens siden da. Sveriges største oppositionsparti, Socialdemokraterna, hilste tiltaget velkommen, men opfordrede til mere omfattende revisioner og kontroller. "Der er et før og efter den 4. februar," sagde det socialdemokratiske parlamentsmedlem Theresa Carvalho på et pressemøde.

Politiet har endnu ikke specificeret, hvilken type våben der blev brugt i angrebet, kun at tre rifler tilhørende den formodede gerningsmand blev fundet i nærheden af ​​ham. Lokale medier rapporterede, at han havde et jagttegn.

Skolesikkerhed og våbenejerskab i Sverige

Hændelsen har også rejst spørgsmål om sikkerheden i svenske skoler. I modsætning til mange andre lande betragtes skoler generelt som semi-offentlige rum og har sjældent kontrol over, hvem der kan komme og gå. Regeringen undersøger måder til at fremskynde lovgivning, der vil gøre det lettere for skolerne at installere overvågningskameraer, sagde justitsminister Gunnar Strommer i en erklæring til svenske medier torsdag.

Sverige har en høj våbenejerrate efter europæiske standarder, men den er markant lavere end i USA. De fleste våben opbevares lovligt til jagt, men en bølge af bandevold har fremhævet det høje antal ulovlige håndvåben.

Statistik om våbenejerskab

Ifølge 2017-tal fra Small Arms Survey, et schweizisk-baseret forskningsinstitut, var der omkring 2,3 millioner civile skydevåben i Sverige. Det svarer til omkring 23 kanoner pr. 100 mennesker, sammenlignet med 120 i USA og 4,6 i Storbritannien.

De skræmmende begivenheder har kastet Sverige ud i sorg, og politiet arbejder fortsat på at fastslå et motiv. Det bliver også undersøgt, om gerningsmanden på et tidspunkt var elev på denne skole.