Værnepligt for kvinder? Østrigs nye debat vækker opsigt!

Værnepligt for kvinder? Østrigs nye debat vækker opsigt!

Diskussionen om en eventuel indførelse af værnepligt for kvinder har taget fart i Østrig. Erich Cibulka, formand for det østrigske officersselskab, har tydeligt talt for en sådan regulering. Det sker i en sammenhæng, hvor Danmark som det andet EU-land allerede har indført værnepligt for kvinder; Fra 2026 skal unge danske kvinder aftjene værnepligt. Værnepligt for kvinder er også en realitet i Sverige og Norge. Cibulka hævder, at den østrigske hær er nødt til at blive mere fleksibel og udvælge de bedst egnede personer uanset køn for at øge militær beredskab 5 min. kl rapporteret.

I modsætning til Cibulkas holdning står forsvarsminister Klaudia Tanner (ÖVP), som taler imod tvungen værnepligt for kvinder. Hun peger på eksisterende uligheder på mange områder af livet og understreger nødvendigheden af ​​at tage fat på dem først. I øjeblikket har kvinder i Østrig været i stand til at udføre frivillig grundlæggende militærtjeneste siden april 2023; I april 2025 har 489 kvinder benyttet sig af denne mulighed, mens omkring 16.000 mænd aftjener deres grundlæggende værnepligt hvert år.

Aktuelle tal og udvikling i de væbnede styrker

Integrationen af ​​kvinder i de væbnede styrker har udviklet sig støt siden 1998. Der er i øjeblikket 810 aktive kvindelige soldater i tjeneste, hvilket kun repræsenterer 4,6 %, sammenlignet med et mål på 15 %. Diskussionen om en eventuel forlængelse af den grundlæggende værnepligt fra seks til otte måneder er også i gang. En ekspertkommission er ved at undersøge denne foranstaltning, som støttes af militskommissær Erwin Hameseder på grund af den ændrede sikkerhedspolitiske situation. Cibulka foreslår også en alternativ model for et "Østrigsår", der vil give unge voksne mulighed for at vælge mellem militærtjeneste og samfundstjeneste. Dannelsen af ​​samfundstjenestestillinger på sociale områder som redning, ældrepleje og bistand til handicappede repræsenterer en vigtig social rolle, selvom 11.798 mænd i øjeblikket udfører samfundstjeneste.

Tjenestepligt for kvinder er ikke kun et meget omdiskuteret emne i Østrig. I Tyskland foreslår generalinspektør Carsten Breuer også at udvide den obligatoriske værnepligt til kvinder. Baggrunden for dette forslag er manglen på faglært arbejdskraft i Bundeswehr, som tvinger den føderale regering til at finde nye måder at styrke de væbnede styrker på. En ny værnepligtsmodel er allerede blevet præsenteret af forsvarsminister Boris Pistorius, men omfatter indtil videre kun en grundlæggende værnepligt på seks måneder med mulighed for en frivillig forlængelse på 17 måneder. Målet er at øge Bundeswehrs operative beredskab i tilfælde af et forsvar, ikke mindst af hensyn til behovet for 100.000 reservister rnd.de bestemmer.

Værnepligt på verdensplan: Et kig ud over grænser

Debatten om tvungen værnepligt for kvinder er ikke kun begrænset til Østrig og Tyskland. Det praktiseres allerede i flere lande. I Israel skal mænd aftjene tre års militærtjeneste, og kvinder skal aftjene to års militærtjeneste, selvom en gældende lov nu omfatter ultraortodokse jøder. Tjenestepligt for mænd og kvinder er også blevet fastsat ved lov i Elfenbenskysten siden 2002, selvom dette ikke håndhæves i praksis. Eritrea kræver, at mænd og kvinder skal tjene i 16 måneder, Cuba kræver to års militærtjeneste fra begge køn, mens kvinder i Nordkorea skal aftjene fem år, og mænd skal aftjene ti års militærtjeneste. Tchad har et års engagement for kvinder. Norge har haft kønsneutral værnepligt siden 2015, og Sverige har også krævet, at alle mellem 16 og 70 år skal aftjene tjeneste siden 2017. I Tyskland har den værnepligtige værnepligt været suspenderet siden 2011, men er forankret i grundloven, hvilket betyder, at en udvidelse af den til kvinder kræver en ændring af grundloven i Bundestag, som kræver et flertal i Bundestag og Bundestag.