Venstreekstremisme i Østrig: Volden stiger med 120 procent!
FPÖ-politikeren Schwaighofer advarer mod voksende venstreekstremisme i Østrig og opfordrer til foranstaltninger mod ekstremistisk vold.

Venstreekstremisme i Østrig: Volden stiger med 120 procent!
Den 27. maj 2025 afgav FPÖ-talsmand for venstreekstremisme NAbg en erklæring. Sebastian Schwaighofer om de alarmerende resultater af rapporten fra 2024 Office for the Protection of the Constitution, som dokumenterer en dramatisk stigning i venstreekstremisme i Østrig. Ifølge denne rapport var der en stigning på over 120 procent i rapporterede forbrydelser inden for venstreekstremisme. Schwaighofer advarede omgående om et muligt tab af kontrol fra de efterforskende myndigheders side.
Rapporten omhandler målrettede angreb på demokratiske institutioner og viser et voksende internationalt netværk af venstreekstremistiske grupper. Disse forskelle og udviklinger udgør ikke kun en trussel mod den offentlige sikkerhed, men også mod stabiliteten af demokratiske processer.
Tiltagende vold og ekstremisme
Schwaighofer rapporterede om voldelige angreb på politiske modstandere og organiserede angreb på partiets hovedkvarter og politibetjente. Han ser en farlig infiltration af samfundet og medierne af ekstremistiske ideer og opfordrer til årvågenhed. Den ideologiske nærhed mellem venstreekstremistiske og islamistiske grupper peger på en yderligere dimension af problemet, da begge miljøer deler fælles antiimperialistiske fortællinger og udviser solidaritet med organisationer som Hamas og PKK.
Schwaighofer sammenligner situationen i Østrig med konflikterne i Frankrig og Storbritannien, hvor venstreekstremistiske aktivister også optræder i klimaprotester, som ofte resulterer i vold og sabotage. I lyset af denne udvikling kritiserede han indenrigsministeriets passivitet og opfordrede til konkrete tiltag mod venstrefløjens vold.
Radikalisering og afradikalisering
Ud over aktuelle begivenheder er det vigtigt at forstå konteksten af radikalisering og ekstremisme. Ifølge en artikel fra Federal Agency for Civic Education beskrives radikalisering som en proces, der foregår over længere tid og ikke sker fra den ene dag til den anden. Eksperter er uenige på mange punkter om definitionen, men det er generelt accepteret, at det er en progression, der er påvirket af forskellige sociale og psykologiske faktorer.
En central opgave er at skelne mellem de forskellige former for ekstremisme. Forskere taler mellem kognitive ekstremister, som har ekstreme ideer, og voldelige ekstremister, hvis handlinger er voldelige. Deradikaliseringstilgange forsøger at ændre ekstremistiske overbevisninger og støtte individer fra disse miljøer.
Debatterne om observation af ekstremistiske ideer og deres indflydelse på ytringsfriheden er aktuelle og stiller samfundet over for betydelige udfordringer. Det er stadig uvist, om de nødvendige tiltag for at bekæmpe venstreekstremisme i Østrig kan opnå de ønskede resultater.