Forbud mod tørklæder til piger under 14 år: Plakolm planlægger nye regler til efteråret!

Forbud mod tørklæder til piger under 14 år: Plakolm planlægger nye regler til efteråret!

Familie- og integrationsminister Claudia Plakolm (ÖVP) planlægger et kontroversielt tørklædeforbud for skolepiger under 14 år, som skal vedtages i efteråret 2025. Lovudkastet er i øjeblikket til afstemning i regeringen. Plakolm understreger, at dette projekt ikke handler om religiøse spørgsmål, men om barnets velfærd. Målet er at beskytte piger mod undertrykkelse og diskrimination, som vienna.at rapporterer.

Dette projekt er dog i sammenhæng med en tidligere dom fra forfatningsdomstolen, som i december 2020 erklærede et tidligere forbud mod tørklæder til folkeskoleelever for at være forfatningsstridigt. Afgørelsen fandt, at et forbud specifikt rettet mod muslimske børn krænkede tros- og samvittighedsfriheden og retten til religiøs undervisning. Domstolen påpegede, at staten ikke ensidigt kunne forbyde religiøse bestemmelser, hvilket blev betragtet som diskriminerende (rihs.law).

Sociale og politiske implikationer

Dommen, der betragtes som en af ​​de mest betydningsfulde i 2020, har vidtrækkende sociale og politiske konsekvenser. Den sætter klare barrierer for statslig indgriben, der påvirker visse religiøse grupper, og anerkender tørklædet som et udtryk for individuel frihed og religiøs mangfoldighed. Børn skal kunne udleve deres religiøse identitet i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder uden frygt for statslig indgriben (rihs.law).

Plakolm planlægger at træffe ledsageforanstaltninger for at sikre barnets trivsel. Hun taler om behovet for at holde forældre ansvarlige og at yde støtte fra ungdomsforsorgen og skolepsykologien, når det kommer til børns trivsel. Der bør også lægges særlig vægt på drenge, der kan fungere som "moralske vogtere". Dog har piger på 14 år og derover lov til selv at bestemme over deres tøj, da de så anses for at være i religiøs alder (vienna.at).

Kritik af generelle tørklædeforbud

Kritikere af et generelt tørklædeforbud hævder, at sådanne regler krænker børns religionsfrihed og kan forringe deres ret til uddannelse. Det tyske institut for menneskerettigheder understreger, at mildere foranstaltninger bør anvendes før et forbud, og at indgreb kun bør ske i enkelttilfælde. Et forbud kan føre til diskrimination og skade barnets trivsel, mens pædagogiske foranstaltninger primært bør bruges til at mindske det sociale pres (ufuq.de).

I debatten om tørklædeforbud fremhæves det, at skolerne som læringssteder skal skabe forudsætninger for udvikling af selvansvarlige personligheder. Beskyttelse mod diskrimination må ikke opnås gennem diskriminerende regler, men bør opnås ved at fremme en respektfuld tilgang til religiøs mangfoldighed. Børns religionsfrihed er nedfældet i FN's konvention om barnets rettigheder og kræver et skolemiljø, der giver mulighed for mangfoldighed (ufuq.de).