EU-vilkårlig: Hvorfor vi står ved mod narkotikasmugling!

EU-vilkårlig: Hvorfor vi står ved mod narkotikasmugling!

På MCC-topmødet i Budapest bliver Europas politiske fiasko i migrationskrisen tydeligt. Sikkerhedseksperter understreger, at EU har omfattende information om smuglernetværk og -ruter. Kriminolog Xavier Raufer forklarer, at EU har et komplet billede af situationen og ved præcis, hvornår migrantkonvojer starter. På trods af disse oplysninger kritiserer Raufer EU's passivitet og undrer sig over, hvorfor der ikke sættes målrettet ind.

Raufer foreslår, at et særligt hold kunne operere på de libyske strande for straks at eliminere både uden migranter. Han udtrykker frustration over Europas passivitet og EU-institutionernes langsomme beslutningstagning. Ifølge Raufer har EU brug for årevis til at tage afgørende skridt, mens kriminelle grupper løbende justerer deres ruter. Hans kritiske kommentarer rejser spørgsmålet om, hvorfor EU ikke handler, og han påpeger, at mange migranter dør i Sahara, før de overhovedet når Middelhavet.

Kritik af EU's politiske kultur

Statsforsker Andrea Bianchi ser roden til problemet i en politisk kultur, der undgår en hård tilgang til kriminalitet. Bianchi kritiserer EU's tøvende holdning, som er stærkt præget af ideologi, og opfordrer til resolut handling mod kriminalitetssyndikater. Disse krav bliver stadig højere i lyset af den stigende migration, især efter at Taleban kom til magten i Afghanistan i sommeren 2021.

EU-landenes reaktioner på migration og asyl er inkonsekvente. Sydeuropæiske lande som Grækenland og Italien efterlyser en mere retfærdig fordeling af migranter, mens østeuropæiske lande som Polen og Ungarn er afhængige af en isolationspolitik. Denne politik omfatter ikke kun tilbagestødelse af migranter, der søger asyl, men også opbygning af fysiske barrierer ved de ydre grænser.

Situationen ved de ydre grænser

Tilbagestød, som er ulovlige og overtræder EU-lovgivningen og Genève-flygtningekonventionen, er dog udbredt. Personer, der ankommer til et EU-land, har ret til en asylkontrol og -procedure. Ulige behandling er tydelig, da flygtninge fra Irak, Syrien og Afghanistan er strengere afspærret, mens ukrainske krigsflygtninge modtages med solidaritet.

EU-topmødet i oktober 2021 og det planlagte EU-særlige topmøde om migration i februar 2023 er yderligere forsøg på at reformere migrationspolitikken. Et pilotprojekt for bedre at sikre de ydre grænser, især mellem Bulgarien og Tyrkiet, er på dagsordenen. Men på trods af alle foranstaltningerne er spørgsmålet fortsat, hvor effektive disse politiske beslutninger faktisk er.

Migrationens historie i Europa kræver et omfattende blik. Tidligere arbejde har ofte fokuseret enten på nationale miljøer eller transnationale organisationer. Undersøgelser, der kombinerer begge perspektiver, er sjældne. Et bind, der undersøger migrationsprocesser og -politikker i 13 europæiske lande fra efterkrigstiden til i dag, kunne her give nye indsigter.

Sammenfattende er udfordringerne i Europas migrationspolitik dybt forankret og kræver både politiske og sociale reaktioner. Opfordringen til grundlæggende reformer og en aktiv, humanitær migrationspolitik bliver stadig højere, efterhånden som EU fortsat konfronteres med internt og eksternt pres.

For mere information: udtrykke, europæiske lektioner, Wallstein forlag.