Vienna Festival Weeks: Fængslende produktion af Pelicot-forsøget

Vienna Festival Weeks: Fængslende produktion af Pelicot-forsøget

Et ekstraordinært skuespil blev opført i den katolske sognekirke St. Elisabeth i Wien, instrueret af Milo Rau, som fokuserede på retssagen mod den dømte seksualforbryder Dominique Pelicot. Produktionen, der fandt sted den 19. juni 2025, var opdelt i tre akter og 48 fragmenter og varede over seks timer. Højt Lille avis Skuespillere læste akter og kommentarer op til retsmøderne, mens en skærm viste et nærbillede af personen, der taler.

Dominique Pelicot bedøvede sin kone Gisèle i årevis og fik hende voldtaget af adskillige mænd. Denne skræmmende sag kom først frem i 2020, da Pelicot forsøgte at filme kvinder i et supermarked. Under en ransagning blev der fundet 20.000 voldtægtsvideoer, som Pelicot og mindst 70 medgerningsmænd havde dokumenteret. Der faldt dom mod ham i december 2024, hvor han blev idømt 20 års fængsel, mens dommene for de indsamlede medgerningsmænd varierer mellem 3 og 15 år. ZDF i dag.

Den offentlige proces og dens virkninger

Gisèle Pelicots mod til at offentliggøre sagen bragte retssagen verdensomspændende opmærksomhed. Hun dedikerede sin kamp mod seksuel vold til alle de ukendte ofre. Hun rapporterede selv omkring 200 angreb, som hun havde lidt. Retssagen endte med en klar dom, og muligheden for forebyggende tilbageholdelse efter fængslet for Pelicot er fortsat. Dommene for de øvrige tiltalte er endnu ikke juridisk bindende, da eksmandens advokat overvejer en ankesag.

Produktionen i Wien, som foregik i minimalistiske rammer med kun to borde og en talerstol, var meget anderledes end atmosfæren på en traditionel domstol. Det svagt forstærkede ekko fra kirken gav forestillingen en hellig karakter og havde til formål at trække publikum ind i det deprimerende tema. Med afsnit læst i første person fik stykket et gribende og personligt præg.

Kunst som udtryk og opgør med seksuel vold

Forbindelsen mellem seksualitet og kunst er delikat, hvilket diskussionen omkring emnet seksuel vold viser. Historisk set har kunstnere som Artemisia Gentileschi, der adresserede seksuel vold i deres arbejde, måttet kæmpe med enorme udfordringer. Hendes mest kendte værk, "Judith og Holofernes", kunne ses som et eksempel på at overvinde isolation og komme overens med ofre for seksuel vold. På samme måde reflekterer moderne kunstnere som Tracey Emin over personlige oplevelser med seksuel vold og skam i deres arbejde og nævner dette Medicinsk Tidsskrift.

Debatten om repræsentationen af ​​seksuel vold i kunsten er fortsat aktuel og giver rum for refleksion, både for kunstnere og for samfundet. Eksemplet med Gisèle Pelicot og den voksende offentlige bevidsthed om problemet gør det klart, at kunst ikke kun tjener som et medie til bearbejdning, men også som en platform til at synliggøre alvorlige forbrydelser.

Den forkortede version af stykket får fransk premiere på Avignon-festivalen den 18. juli og lover at fortsætte med at belyse de chokerende, men væsentlige aspekter af retssagen.