Ukraine er nu Trumps krig

Ukraine er nu Trumps krig

Ruslands invasion af Ukraine, initieret af Vladimir Putin, bliver den amerikanske præsident Donald Trumps ansvar. Trods alle bestræbelser på at afhjælpe situationen, vil konflikten i Ukraine snart blive betragtet som Trumps krig. Det mest magtfulde kontor i verden kræver beslutninger, da USA var en vigtig allieret og tilhænger af Ukraine under Trumps forgænger, Joe Biden.

Trumps strategi i Ukraine-konflikten

Trump havde mulighed for at ignorere krigen fuldstændigt. Men i stedet forsøgte han at påtvinge sin personlighed ved at meddele, at han kunne afslutte konflikten inden for 24 timer eller en revideret deadline på 100 dage. Derefter forsøgte han at navigere mellem de forskellige spillere, først henvendte han sig til den russiske præsident og kritiserede derefter offentligt den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky i det ovale kontor.

Rollen af ​​NATO og internationalt diplomati

Trump krævede, at hans NATO-allierede skulle betale mere for at forsvare Europa, hvilket de gjorde. Det langvarige og besværlige diplomatiske arbejde bragte imidlertid kun få væsentlige fremskridt. I de sidste to uger har Trumps beslutninger og indsigt dog ændret sig sådan, at han nu er ansvarlig for konflikten.

Putins krigsmål og militærhjælp til Ukraine

Trump indså, at Putin ikke ønsker fred, og at Ukraine har akut brug for våben. I en afmålt tilgang forsøgte han at hjælpe ved at reagere på den tidligere russiske præsident Dmitrij Medvedevs ofte ignorerede nukleare trusler ved at reagere med sine egne hårdere nukleare trusler. Inden for få uger skiftede amerikansk politik fra et stop til militær bistand til Ukraine til nukleare trusler mod Rusland.

Konsekvenserne af Trumps beslutninger

Med en kortere tidsramme for en fredsaftale står Trump over for en afgørende beslutning. Vil han rent faktisk pålægge Ruslands energikøbere alvorlige sanktioner i form af sekundære tariffer, der forårsager reel skade? Eller er han villig til at acceptere økonomisk smerte for USA og dets allierede for at straffe Rusland?

Indførelse af alvorlige sekundære sanktioner mod Indien og Kina kan i væsentlig grad destabilisere det globale energimarked. Trump meddelte for nylig, at han ville øge tolden på indiske importvarer, fordi de sælger russisk råolie med fortjeneste. Spørgsmålet er stadig, om Indien offentligt vil stoppe sine indkøb af russiske energiprodukter, mens Kina er stærkt afhængig af russisk olie og gas og ikke har råd til at stoppe med at købe.

Trumps tøven og konfliktens fremtid

For at undgå at udsætte sig selv for et "TACO"-øjeblik (Trump Always Chickens Out) bliver Trump sandsynligvis nødt til at forårsage besvær og kan selv pådrage sig nogle. Han kunne også lede efter en udvej, hvis en bliver tilbudt ham under et forventet besøg i Moskva. Måske ville han acceptere et bilateralt møde med Putin for at signalere fremskridt hen imod fred. Men selv et sådant tilbagetog ville ikke slette det uudslettelige mærke, han efterlod i krigen.

Præsidentskabets krigsansvar og udfordringer

Trump kan ikke blot vælge, hvilke problemer han er ansvarlig for, og hvilke han kan ignorere. America First-programmet tillader ikke, at Trump kun får skylden for sine succeser og ikke for sine fiaskoer. Han står over for udfordringen med at arve en krise, der ikke vil lade ham være alene – konflikten vil ikke bare forsvinde, bare fordi han ønsker det.

På et tidspunkt, hvor Ukraine kæmper for overlevelse, må Trump beslutte, om han er villig til at træffe upopulære, men nødvendige beslutninger, efterhånden som kløften mellem hans ønske om fred og krigens virkelighed bliver større.