Horror, musik og ægteskabskrise: Chavriers Kalkwerk på festivalen!

Horror, musik og ægteskabskrise: Chavriers Kalkwerk på festivalen!

Fra den 5. juni 2025 kan Séverine Chavrier ses med sin produktion af Thomas Bernhards “Kalkwerk” på Wien-festivalen. Denne produktion er af stor betydning, da den repræsenterer Chavriers første produktion i Østrig, selvom den allerede med succes blev vist i Barcelona i 2022 under titlen "Ils nous ont oubliés". I sin genskabelse af værket kombinerer Chavrier klaustrofobisk rædsel og psykologisk tortur med musik, videoer og fuglesange. Forestillingen varer næsten fire timer og er udformet som et musikalsk digt om et ægteskabs opløsning.

“Kalkwerk”, der udkom i 1970, handler om et ulige parforhold på et isoleret, sterilt sted, der er præget af sin hvide og sorte farveskala. Stykket beskriver Hr. Konrads liv, en mand, der drømmer om et stort essay om at høre, men svigter i sin virkelighed. Hans kone, en hovedperson med gangbesvær, er skrøbelig, og hendes livs kontekst får hr. Konrad til at være utryg. Disse interpersonelle spændinger undersøges intensivt af Chavrier, som introducerer en tredje karakter, en sygeplejerske, for bedre at illustrere den vold, der er afbildet i forholdet.

Musikalske elementer og inspiration

Chavriers produktion går ud over det traditionelle teatralske og er spækket med musikalske indslag. Hun beskriver sit arbejde som en "organisk helhed", der kan sammenlignes med begrebet tema og variation i musikken. Inspireret af instruktører som Ingmar Bergman og Stanley Kubrick lader Chavrier selve miljøet blive til musik i hendes værk, for eksempel gennem brug af stemmer fra kælderen og gipspaneler, der fungerer som slagtøjsinstrumenter. Denne grænseflade mellem lyd og visuel repræsentation er beregnet til at appellere direkte til publikum og følelsesmæssigt transportere dem.

Chavrier integrerede også sætninger af Elfriede Jelinek i produktionen, hvilket skabte en interessant forbindelse mellem to vigtige østrigske forfattere. Dette kreative valg bidrager til den karaktersyntese, der findes i Chavriers produktion ved at tage fat på aspekterne af overvågning og kontrol.

Personlig forbindelse til østrigsk litteratur

På trods af hendes dybe affinitet med østrigsk litteratur er dette den første mulighed for publikum i Østrig for at opleve et værk af Chavrier live. I Schweiz har hun allerede taget skridt til at tiltrække unge publikummer til teatret, og hendes produktion "Aria da Capo" kombinerer opera-arier med moderne medier som mobiltelefonvideoer. Denne innovative tilgang antyder, at hun ønsker at fortsætte med at udfordre publikum med nye former og indhold i fremtiden.

Det er stadig spændende at se, hvordan det wienske publikum vil reagere på Chavriers fængslende produktion. "Kalkwerk" tilbyder ikke kun psykologisk dybde og følelsesmæssig intensitet, men åbner også en diskurs om nutidige spørgsmål om overvågning og menneskelige relationer. Forestillingen tegner til at blive en uforglemmelig oplevelse, der både er tankevækkende og sanselig.

Samtidig er kompleksiteten af ​​Bernhards arbejde fortsat relevant i dets betydning for den kulturelle sektor. Bernhard var selv kendt for at forholde sig kritisk til priser og den litterære verden, hvilket bliver tydeligt i hans posthumt udgivne værk "Mine priser". Mens Chavrier udforsker Bernhards temaer, minder hun også om hans ambivalente forhold til kunst og kultur.

Samlet set lover produktionen af ​​"Kalkwerk" ikke kun en dyb indsigt i dybden af ​​den menneskelige psyke, men også en spændende undersøgelse af Østrigs kulturelle identitet og kunstens rolle i vores samfund.