Højesteret giver DOGE adgang: Databeskyttelse i fare!
Amerikansk domstol tillader DOGE adgang til borgerdata på trods af bekymringer om privatlivets fred. Trump planlægger spareforanstaltninger og adgangsrestriktioner.

Højesteret giver DOGE adgang: Databeskyttelse i fare!
I en skelsættende dom har USA's højesteret afgjort, at Department of Government Efficiency (DOGE) kan få adgang til borgernes følsomme personoplysninger. Dette kommer på trods af igangværende juridiske kampe og bekymringer om privatlivets fred. Et flertal af konservative dommere stemte for beslutningen, mens de liberale dommere Ketanji Brown Jackson og Sonia Sotomayor udtrykte klar modstand og diskuterede potentielle trusler mod millioner af amerikaners privatliv.
De berørte data omfatter en række følsomme oplysninger, herunder CPR-numre, fødselsdatoer, kontonumre, adresser samt pensions- og helbredsoplysninger. I et tidligere tilfælde havde dommer Ellen Lipton Hollander forbudt DOGE at få adgang til disse data i en midlertidig procedure, fordi hun så "ubegrænset adgang" som problematisk. Ikke desto mindre hævder regeringen, at denne adgang er nødvendig for at bekæmpe svig og misbrug af offentlige midler.
Politiske implikationer
Den amerikanske præsident Donald Trump støtter disse tiltag og planlægger massive nedskæringer i de offentlige udgifter. Til dette formål gav han Elon Musk til opgave at fremme omstruktureringen af statsapparatet sammen med DOGE. Selvom Musk arbejdede på dette projekt indtil slutningen af maj, fokuserer han nu primært på sine egne forehavender, herunder Tesla. Trump understreger, at udvalget skal fortsætte uden Musks deltagelse.
Højesterets afgørelse har allerede sat gang i offentlig debat. Kritikere frygter, at muligheden for at få adgang til personlige data kan tilskynde til misbrug og krænkelser af privatlivets fred. Mens Trump retfærdiggør foranstaltningen som nødvendig for regeringens sikkerhed og effektivitet, er mange bekymrede over dens indvirkning på borgernes grundlæggende rettigheder.
Yderligere kontroverser
Disse foranstaltninger og adgangen til følsomme data er en del af en bredere politisk dagsorden, der stiller både adgang til uddannelse og privatlivets fred for borgere i USA i et kontroversielt lys.
For mere information om den specifikke virkning af højesteretsdommen og adgangsrestriktioner henvises til rapportering af Lille avis, Spejl og Sydtysk avis ty til.