Generalstrejke i Østjerusalem: Palæstinensere protesterer højlydt!
Generalstrejke i Østjerusalem mod krigen: butikker og skoler lukket. Protester kræver en ende på volden.
Generalstrejke i Østjerusalem: Palæstinensere protesterer højlydt!
Den 7. april 2025 fandt en udbredt generalstrejke sted i Østjerusalem og på Vestbredden mod den igangværende krig. Butikker, skoler og de fleste offentlige forvaltninger forblev lukkede, og der var en stor demonstration i Ramallah, hovedkvarteret for Den Palæstinensiske Myndighed. Protesten blev organiseret af en alliance af palæstinensiske bevægelser, herunder Fatah og Hamas, for at demonstrere mod det påståede "folkedrab og igangværende massakre" på palæstinensere.
Fadi Saadi, en butiksejer fra Betlehem, rapporterede om de omfattende lukninger af butikker. Imad Salman, souvenirbutiksejeren i Jerusalem, sagde, at strejken var i solidaritet med familier i Gaza-striben. Demonstranterne udtrykte stærk kritik af både den israelske regerings og USA's politik, som støtter operationer i Gaza-konflikten.
Situationen i Gaza-striben
Spændingerne i regionen er fortsat med at eskalere, siden Israels hær genoptog luftangreb på Gaza-striben den 18. marts efter en kort våbenhvile. Der rapporteres nu om snesevis af dødsfald hver dag. Siden starten på Gaza-krigen er 918 palæstinensere blevet dræbt på Vestbredden, herunder mange militante. I modsætning hertil døde kun 33 mennesker i Israel.
Den dybere kontekst af disse protester og den nuværende krise går tilbage til de eskalationer, der begyndte i oktober 2024. Den 31. oktober 2024 angreb Israel en række Hizbollah-mål i Libanon, hvilket yderligere destabiliserede situationen i Mellemøsten. Over 150 angreb blev rapporteret, og det libanesiske sundhedsministerium registrerede mere end to dusin ofre. Til gengæld blev omkring 60 projektiler affyret fra Libanon ind i Israel, hvilket dræbte syv mennesker i det nordlige Israel. Forhandlinger om en våbenhvile, hvori USA's særlige udsending Amos Hochstein var involveret, afventer stadig.
Internationale reaktioner
Det internationale samfund bliver mere og mere bekymret over den humanitære situation i Gaza-striben. Som en del af disse bekymringer besluttede Israel at forbyde UNRWA, som er ansvarlig for mere end 5,9 millioner palæstinensere, i oktober 2024. Dette rejste alvorlige bekymringer om humanitær bistand i Gaza-striben og dokumenterede den vanskelige situation, som civilbefolkningen står over for.
Gentagne israelske luftangreb, herunder på Kamal Adwan Hospital, og drab på journalister har yderligere sat gang i spændingerne i regionen. Ifølge rapporter har mere end 42.000 mennesker mistet livet i Gaza-striben siden de første udbrud i oktober.
Den anspændte situation afspejler en kompleks og dybt rodfæstet historie i Mellemøsten, hvor konflikten har stået på i årtier. Historikere og analytikere ser denne udvikling som et "mørkeste øjeblik" og advarer om de mulige konsekvenser af en yderligere eskalering af volden. I den nuværende situation synes internationale bestræbelser for fred at være mere tilbøjelige til at skabe håb end til at levere praktiske resultater.
Demonstrationerne og strejkerne i Østjerusalem og Vestbredden er ikke kun et udtryk for protest, men også en indtrængende appel til det internationale samfund om at arbejde mere effektivt for en våbenhvile og humanitær bistand.