Danmark bevæbner sig: langtrækkende våben mod den russiske trussel!

Danmark bevæbner sig: langtrækkende våben mod den russiske trussel!

Danmark har bebudet et markant skridt i fornyelsen af ​​sin forsvarspolitik. Den danske regering planlægger at indkøbe langtrækkende præcisionsvåben for at styrke både NATO-alliancens afskrækkelsesevne og nationale sikkerhed. Statsminister Mette Frederiksen betegnede dette skridt som et ”paradigmeskifte” i dansk forsvarspolitik. Detaljer om våbentyperne, tidsplanen og omkostningerne er dog på nuværende tidspunkt uklare. Disse våbensystemer kunne ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen bestå af missiler eller droner designet til at neutralisere trusler på fjendens territorium. En dedikeret indkøbsmyndighed vil vurdere markedet og udvælge passende systemer til at implementere disse planer.

Konsekvensen af ​​denne politiske beslutning er en del af et bredere oprustningsprogram, der startede efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022. På baggrund af den nuværende sikkerhedssituation i Europa har det danske parlament besluttet at øge forsvarsudgifterne drastisk. Danske efterretningstjenester ser i øjeblikket ingen umiddelbar risiko for et angreb på Danmark, men Rusland vurderes som en reel trussel mod NATO. Frederiksens motto er "Køb, køb, køb!" brugt på at fremme den militære opbygningsoffensiv.

Kritik fra Rusland og stigende udgifter

Reaktionen fra Rusland lod ikke vente på sig. Den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, beskrev planerne som "ren og skær vanvid" og advarede mod truslen om en atommagt. Vedrørende disse advarsler afviste Frederiksen de russiske udtalelser som et forsøg på at skræmme og gentog, at Danmark ikke ville lade sig påvirke af dem. De planlagte indkøb som led i denne opgradering omfatter også antiluftskytssystemer fra europæiske producenter, hvis samlede værdi er omkring 7,8 milliarder euro.

Med hensyn til fremtidige forsvarsudgifter planlægger Danmark at investere knap syv milliarder euro gennem en accelerationsfond for 2025 og 2026. Det vil resultere i, at forsvarsudgifterne når op på mere end tre procent af bruttonationalproduktet, det højeste niveau i 50 år. I 2024 er udgifterne allerede øget til 2,4 procent, efter at Danmark i mange år havde holdt sig under de to procent, som NATO krævede.

Den geopolitiske situation

Den danske regering begrunder den hurtige implementering af denne oprustningspolitik med den nuværende trussel fra Rusland. Frederiksen advarer om, at en mulig fredsaftale i Ukraine-konflikten på Moskvas præmisser yderligere kan bringe sikkerheden i regionen i fare. Danmarks Forsvarsministerium har også advaret om, at Rusland kan opbygge militære styrker til at angribe NATO-lande inden for to år efter en mulig afslutning på krigen. Dan Smith, direktør for SIPRI Institute, understreger behovet for en diplomatisk løsning og kompleksiteten i forsvaret, uanset den accelererede våbenstrategi. Mens store våbensystemer ofte ikke er umiddelbart tilgængelige, vil mindre våben kunne produceres hurtigere, hvilket Danmark søger for at imødegå den hastende sikkerhedssituation.

Sammenfattende giver Danmark med disse tiltag et klart svar på det skiftende geopolitiske landskab og tilpasser sin forsvarsstrategi for at sikre både national og international sikkerhed. Den danske regerings beslutsomme holdning vil helt sikkert påvirke NATO's diskussioner om fælles sikkerhedsstrategier og tiltrække opmærksomhed, især i Europa.

For mere information, se artiklerne fra krone, Spejl og daglige nyheder.