Genansættelsesretssag mod tidligere Aula-direktør i september!

Genansættelsesretssag mod tidligere Aula-direktør i september!

Den 22. maj 2025 blev det meddelt, at genindsættelsessagen mod den tidligere chefredaktør for det højreekstremistiske magasin "Aula" ville finde sted i september 2025. Meddelelsen kom fra lederen af ​​mediekontoret i Graz Regional Court for Criminal Matters. Undersøgelserne, der blev indledt i løbet af de sidste fem år efter en klage fra menneskerettighedsorganisationen SOS Mitmensch, vedrører nationalsocialistisk reaktivering. Ifølge OTS beskrev SOS Mitmensch-talsmand Alexander Pollak processen som yderst eksplosiv.

Den tiltalte havde en politisk stilling som FPÖ-distriktspolitiker i Graz i årevis. FPÖ er selv anklaget for systematisk at have støttet magasinet "Aula", herunder økonomiske bidrag. FPÖ-uddannelsesinstituttet under Herbert Kickl placerede annoncer i "Aulaen", selv om det propagerede antisemitisk indhold. Andre højtstående FPÖ-politikere, såsom Manfred Haimbuchner og Harald Vilimsky, bidrog også til magasinets støtte.

Støtte til antisemitisme

Menneskerettighedsorganisationen SOS Mitmensch anklager FPÖ for systematisk at støtte antisemitisme. En 47-siders undersøgelse præsenteret af Pollak undersøger FPÖ's rolle i spredningen af ​​antisemitisme og racisme og beskriver "Aulaen" som FPÖ's førende medie. Mellem 2008 og 2017 placerede FPÖ mindst 130 annoncer i dette magasin, og Pollak anslåede omkostningerne ved disse annoncer til et sekscifret beløb. Disse reklamer siges at have bidraget til spredningen af ​​antisemitiske ideer og nynazistiske sympatier, som Kurier rapporterer.

Mindst 45 højtstående FPÖ-politikere leverede aktivt "Aulaen", herunder vicekansler Heinz-Christian Strache. Bladet udbredte advarende retorik om "verdens jødiskgørelse" og "raceblanding". Mens tidligere nazistiske krigere modtog ros, blev overlevende fra koncentrationslejre bagvasket. Historiker Juliane Wetzel bekræftede den antisemitiske orientering af "Aulaen" og påpegede den hyppige brug af antisemitiske stereotyper, mens Holocaust ofte blev diskuteret i anførselstegn i bladet.

Politiske reaktioner og social kontekst

FPÖ er under pres for at tage afstand fra beskyldninger om antisemitisme, selvom interne kilder i partiet indikerer, at denne idé fortsat er til stede blandt lavere rækker af embedsmænd og tilhængere. Kritikere som Brigitte Bailer-Galanda beskriver historikerkommissionen nedsat af FPÖ som en "hvidvaskningskommission". I denne sammenhæng bemærkede Sebastian Schwaighofer, FPÖ-talsmand for venstreekstremisme, at regeringen ikke har nogen reel interesse i at beskytte borgerne og forsømmer kampen mod ideologisk motiveret antisemitisme.

Der var en stigning på 32,5 procent i antisemitiske hændelser i Østrig i 2024. Ifølge en rapport fra det jødiske samfund i Wien kan 29,8 procent af gerningsmændene henføres til det islamistiske spektrum og 24,7 procent til det venstreekstremistiske spektrum. Schwaighofer efterlyste en politik, der tjener sit eget folk og ikke vælger antisemitisme baseret på partipolitik, hvilket yderligere forstærker de eroderende tillidsforhold til staten, som FPÖ understreger.