Pavevalg i konklavet: Hvem bliver Frans' efterfølger?

Pavevalg i konklavet: Hvem bliver Frans' efterfølger?

Påskedag den 21. april 2025 døde pave Frans i en alder af 88. Hans død resulterer i en sedevacant, den tilstand, hvor Cardinals College er ansvarlig for den katolske kirke, indtil en ny pave er valgt. Processen med at udvælge hans efterfølger er allerede begyndt, med valget ventet mellem den 5. og 10. maj 2025. Det kommende pavevalg vil blive gennemført i et konklave, som samler kardinalerne til denne vigtige beslutning.

I øjeblikket er 137 af de 252 kardinaler stemmeberettigede, da kun kardinaler under 80 år har lov til at deltage i valget. Disse personer har den vanskelige opgave at bestemme lederen af ​​den katolske kirke ved at vælge blandt en række mulige kandidater. Pietro Parolin, den 70-årige kardinal udenrigsminister og loyal tilhænger af Francis, regnes for pavedømmets favorit. Parolin vil også præsidere over konklavet, da den nuværende dekan, Giovanni Battista Re, og hans stedfortræder er over 80 år.

Mulige kandidater og deres profiler

Listen over mulige kandidater inkluderer nogle fremtrædende navne, der betragtes som "papabile":

• Pierbattista Pizzaballa, 60 Jahre alt, Patriarch von Jerusalem, bekannt für seine diplomatischen Bemühungen im Nahen Osten.
• Matteo Zuppi, 69 Jahre alt, Vorsitzender der italienischen Bischofskonferenz, beliebt für seine Netzwerke und seinen Einfluss.
• Peter Erdő, 72 Jahre alt, Erzbischof von Esztergom-Budapest, kritisch gegenüber den Reformen von Franziskus.
• Luis Antonio Tagle, 67 Jahre alt, ehemaliger Erzbischof von Manila, angesehen als potenzieller asiatischer Kandidat.
• Fridolin Ambongo Besungu, 65 Jahre alt, Erzbischof von Kinshasa, konservativ und skeptisch gegenüber westlichem Einfluss.
• Raymond Burke, 76 Jahre alt, ehemaliger Erzbischof von St. Louis, als eher unwahrscheinlich für das Papstamt angesehen.
• Jean-Marc Aveline, Erzbischof von Marseille, bekannt für seine volksnahe Haltung.
• Jean Claude Hollerich, 66 Jahre alt, Erzbischof von Luxemburg, einflussreich im Vatikan.
• Mario Grech, 68 Jahre alt, Generalsekretär der Bischofssynode, hat sich von konservativ zu reformfreundlich bewegt.
• Juan José Omella, Erzbischof von Barcelona, 1946 geboren, für seine sozialen Gerechtigkeitsinitiativen bekannt.

Valgproces og udfordringer

Valgprocessen i Vatikanet er stærkt reguleret. Valget skal begynde med en hellig messe i Peterskirken, efterfulgt af kardinalernes indtog i Det Sixtinske Kapel. Selve valget foretages ved hemmelig afstemning, hvor stemmerne tælles op efter hver afstemningsrunde. Hvis en kandidat ikke opnår det nødvendige to-tredjedels flertal, er det nødvendigt med flere afstemningsrunder for at vælge en ny pave. Teoretisk set kan valget vare på ubestemt tid, afhængigt af antallet af stemmesedler, der kræves.

Efter valget indikeres resultatet med røgsignaler – sort røg betyder, at der ikke er valgt ny pave, mens hvid røg signalerer det vellykkede valg. Den nye pave bliver derefter spurgt, om han vil acceptere pavedømmet og tjene under et nyt navn. Denne gamle tradition med at vælge paven får ny betydning og opmærksomhed, især i tider, hvor den katolske kirke står over for udfordringer verden over.

Med pave Frans død og det kommende valg er forventningerne høje, og verdens øjne er rettet mod Vatikanet, mens kardinalerne forbereder sig på deres afgørende rolle i konklavet.