Valg af pave i konklaven: Hvem vil være efterfølgeren til Francis?

Valg af pave i konklaven: Hvem vil være efterfølgeren til Francis?

Vienna, Österreich - Påskedag den 21. april 2025 døde pave Francis i en alder af 88 år. Hans død fører til Sedis -ledelsen, den stat, hvor kardinalkollegiet er ansvarlig for den katolske kirke, indtil en ny pave er valgt. Processen med at vælge hans efterfølger er allerede startet, hvorved valget forventes mellem 5. og 10. maj 2025. Det kommende pave -valg udføres i konklaven, der samler kardinalerne for denne betydningsfulde beslutning.

I øjeblikket har 137 af de 252 kardinaler ret til at stemme, da kun kardinalerne under 80 år har lov til at deltage i valget. Disse mennesker har den vanskelige opgave at bestemme lederen af ​​den katolske kirke og skal vælge mellem en række mulige kandidater. Pietro Parolin, den 70 år gamle kardinalstatssekretær og trofast tilhænger af Francis, er favoritten til det pavelige kontor. Slidning vil også føre konklaven, fordi den nuværende Dean Giovanni Battista Re og hans vice er over 80 år gamle.

mulige kandidater og deres profiler

Listen over mulige kandidater inkluderer nogle fremtrædende navne, der betragtes som ”papabiles”:

• Pierbattista Pizzaballa , 60 år gammel, patriark af Jerusalem, kendt for sin diplomatiske indsats i Mellemøsten.
• Matteo Zupi , 69 år gammel, formand for den italienske biskopskonference, populær for sine netværk og dens indflydelse.
• Peter Erdő , 72 år gammel, erkebiskop af Esztergom-Budapest, kritisk imod reformerne af Francis.
• Luis Antonio Tagle , 67 år gammel, tidligere erkebiskop af Manila, betragtes som en potentiel asiatisk kandidat.
• Fridolin Ambongo Besungu , 65 år gammel, erkebiskop af Kinshasa, konservativ og skeptisk over for vestlig indflydelse.
• Raymond Burke , 76 år gammel, tidligere erkebiskop af St. Louis, betragtes som temmelig usandsynlig for det pavelige kontor.
• Jean-Marc Aveline , erkebiskop af Marseille, kendt for sin populære holdning.
• Jean Claude Hollerich , 66 år gammel, erkebiskop af Luxembourg, indflydelsesrig i Vatikanet.
• Mario Grech , 68 år gammel, generalsekretær for biskopens synode, flyttede fra konservativ til reform -venlig.
• Juan José Omella , erkebiskop af Barcelona, ​​født i 1946, kendt for sine sociale retfærdighedsinitiativer.

valgproces og udfordringer

Valgprocessen i Vatikanet er stærkt reguleret. Valget skal begynde med en hellig masse i St. Peters basilika, efterfulgt af Cardinals 'flytning ind i det sixtinske kapel. Selve valget foretages ved hemmelig afstemning, hvorved stemmerne tælles efter hver afstemning. Hvis en kandidat ikke når det krævede flertal på to tredjedele, er flere valgkurser nødvendige for at vælge en ny pave. Valget kan tage teoretisk ubegrænset lang tid, afhængigt af antallet af mulighed.

Efter valget skyldes resultatet røgsignaler - sort røg betyder, at der ikke er valgt nogen ny pave, mens hvide røgsignaler det vellykkede valg. Den nye pave bliver derefter spurgt, om han vil acceptere det pavelige kontor og tjene under et nyt navn. Denne gamle tradition for valg af pave opnår ny betydning og opmærksomhed, især i tidspunkter, hvor den katolske kirke står over for udfordringer over hele verden.

Med pave Francis og det kommende valg er forventningerne høje, og verdens øjne er rettet mod Vatikanet, mens kardinalerne forbereder sig på deres afgørende rolle i konklaven.