Østrig uden stemme: For første gang ingen kardinal i pave -valget 2025!

Østrig uden stemme: For første gang ingen kardinal i pave -valget 2025!

Rom, Italien - I maj 2023 vælger den romersk-katolske kirke en ny pave-første gang siden 1958 uden deltagelse af en østrigsk kardinal. Denne historiske situation skyldes den faktiske tilbagetrækning af Christoph Schönborn, erkebiskopen af Wien, der fejrede sin 80 -årsdag i begyndelsen af 2023 og har derfor ikke længere ret til at stemme. Schönborn var allerede aktiv i det sidste pavevalg i 2005 og 2013 og var en af favoritterne i årene, hvor han stadig fik lov til at deltage. På det tidspunkt var han en formativ figur i pavevalget og var i fokus for de internationale medier i lang tid. [OE24 Rapporter] (https://www.oe24.at/welt/des halv-ist-kein-oesterreicher-beimbecklave/630976615) om indflydelsen fra østrigske kardinaler til valghistorien, der går tilbage til valget af Johannes Paul II 1978.

Østrig har spillet en vigtig rolle i de pavelige valg i fortiden, og siden Wien er erkebiskoper i den katolske kirke kontinuerligt været den kardinale værdighed. Ved det sidste valg som Benedict XVI. I 2005 var Schönborn blandt kardinalerne, der var berettiget til at stemme, men vælgerne ønskede ikke yderligere langvarig pontifikat og valgte Joseph Ratzinger. Dette viser, at magtbalancen mellem kardinalerne kan være afgørende for resultatet af et valg.

kardinals rolle i konklaven

Til valg af paven skal kardinalerne have ret til at stemme følge en række regler og forskrifter. Disse regler er defineret i den apostoliske forfatning Universi Dominici Gregis, som valgprocesserne har reguleret siden 1996. Kardinalerne skal være i det sixtinske kapel under klagen, som er hermetisk forseglet for at undgå eksterne påvirkninger. Kommunikation via mobiltelefoner, Internettet eller medierne er strengt forbudt for at sikre hemmeligheden ved valget. Før den første afstemning finder en tjeneste med titlen "Pro Eligendo Papa" sted i Petersbazilica før kardinalerne, der blev svoret i svoren i valgproceduren. Vivat understreger)

Processen finder sted i flere faser, der starter med en første afstemning. Et hurtigt resultat kan opnås med de to tredjedele størstedelen af stemmerne. Når en kandidat vælges, signaliserer White Smoke valget af en ny pave, mens sort røg indikerer en mislykket stemmeseddel. Den nye pave accepterer et nyt navn og genkendes af kardinalerne, der har valgt det.

Historiske ændringer og effekter

Traditionen med pavevalget har ændret sig markant gennem århundreder fra påvirkningen af sekulære herskere til de strenge regler, der i dag former valgproceduren. Reformerne i henhold til regeringerne i Nikolaus II og Gregor X., der håndhævede udelukkelsen af andre grupper af vælgere og isoleringen af kardinalerne, der har ret til at stemme under valget, er især bemærkelsesværdige. Denne praksis blev erklæret gyldig og danner grundlaget for dagens pavevalg i konklaven. [Wikipedia rapporterer] (https://de.wikipedia.org/wiki/papst valg) om denne udvikling og den alt sammenhængende struktur, der indrammer processen.

Fraværet af en østrigsk kardinal er ikke kun et tegn på sociale ændringer i den katolske kirke, men også en henvisning til den komplekse historie, hvor Østrig spillede en vigtig rolle i verdenskirkens stat i lang tid. En sådan valgsituation var sidst i 1846, hvor kun en østrigsk kardinal var fraværende under klagen, mens næsten hele vælgerne bestod af italienere. Valget i maj 2023 står således ikke kun for en ny start, men også til refleksion over de tidligere påvirkninger og traditioner i den katolske kirke.