Østrig uden stemme: For første gang ingen kardinal ved pavevalget i 2025!

Østrig uden stemme: For første gang ingen kardinal ved pavevalget i 2025!

I maj 2023 vil den romersk-katolske kirke vælge en ny pave – første gang siden 1958 uden deltagelse af en østrigsk kardinal. Denne historiske situation er forårsaget af de facto tilbagetrækningen af ​​Christoph Schönborn, ærkebiskoppen af ​​Wien, som fejrede sin 80-års fødselsdag i begyndelsen af ​​2023 og derfor ikke længere er stemmeberettiget. Schönborn var allerede aktiv ved de sidste pavevalg i 2005 og 2013 og var en af ​​favoritterne i de år, hvor han stadig fik lov til at deltage. På det tidspunkt var han en afgørende skikkelse ved pavevalget og var i lang tid i fokus for de internationale medier. oe24-rapporter om østrigske kardinalers indflydelse på valghistorien, som går tilbage til valget af Johannes Paul II i 1978.

Østrig har tidligere spillet en betydelig rolle ved pavevalg, siden wienske ærkebiskopper af den katolske kirke uafbrudt har holdt kardinatet. Ved de seneste valg, såsom Benedikt XVI. I 2005 var Schönborn blandt de stemmeberettigede kardinaler, men vælgerne ønskede ikke endnu et langt pontifikat og valgte Joseph Ratzinger. Dette viser, at magtbalancen mellem kardinalerne kan være afgørende for udfaldet af et valg.

Kardinalernes rolle i konklavet

For at kunne vælge paven skal kardinalvælgerne følge en række regler og forskrifter. Disse regler er fastlagt i den apostoliske forfatning Universi Dominici Gregis, som har reguleret valgprocedurerne siden 1996. Under konklavet skal kardinalerne opholde sig i Det Sixtinske Kapel, som vil blive hermetisk forseglet for at undgå ydre påvirkninger. Kommunikation via mobiltelefoner, internet eller medier er strengt forbudt for at sikre valgets hemmeligholdelse. Inden den første afstemningsrunde finder en gudstjeneste med titlen "Pro eligendo Papa" sted i Peterskirken, før kardinalerne tages i ed til valgprocessen. Vivat fremhæver de strenge sikkerheds- og hemmeligholdelsesforanstaltninger under processen.

Valgprocessen foregår i flere faser, startende med en indledende afstemning. Et hurtigt resultat kan opnås med to tredjedeles flertal af stemmerne. Når en kandidat er valgt, signalerer hvid røg valget af en ny pave, mens sort røg indikerer et inkonklusivt valg. Den nye pave tager et nyt navn og bliver anerkendt af kardinalerne, der valgte ham.

Historiske ændringer og effekter

Traditionen med at vælge en pave har ændret sig meget gennem århundreder, fra indflydelse fra sekulære herskere til de strenge regler, der former valgprocessen i dag. Særligt bemærkelsesværdigt er reformerne efter Nicholas II's og Gregorys regeringer. Disse praksisser blev erklæret gyldige og danner grundlaget for dagens pavevalg i konklavet. Wikipedia rapporterer om denne udvikling og den altomfattende struktur, der rammer processen.

Fraværet af en østrigsk kardinal er ikke kun et tegn på sociale forandringer inden for den katolske kirke, men også en reference til den komplekse historie, hvor Østrig længe spillede en vigtig rolle i verdenskirkestaten. Sidste gang en sådan valgsituation opstod var i 1846, hvor kun én østrigsk kardinal var fraværende under konklavet, mens næsten hele vælgerskaren bestod af italienere. Valget i maj 2023 repræsenterer derfor ikke kun en ny begyndelse, men også en refleksion over de tidligere påvirkninger og traditioner inden for den katolske kirke.