Sverige forbereder sig på den mulige krigstrussel: hvad skal man gøre nu

Sverige forbereder sig på den mulige krigstrussel: hvad skal man gøre nu

Der er en bemærkelsesværdig alarmtilstand i Sverige: Befolkningen bliver bedt om at forberede sig på en mulig krig. Denne alvorlige advarsel er et direkte resultat af den eskalerende konflikt i Ukraine. Hvor konkret ser denne forberedelse ud, og hvor stor er truslen?

I en aktuel udgave af "Lilla Aktuellt", et nyhedsformat for unge på svensk tv SVT, blev emnet for en mulig krig i Sverige den 10. januar diskuteret. Dette var som svar på bekymringer blandt mindreårige, drevet af misinformation på sociale medier. Mats Knutson, en indenrigspolitisk kommentator, beroligede temperamentet og sagde: "En krig vil ikke bryde ud i morgen eller næste uge. Men det er vigtigt at forstå, at verden ikke er venlig. Situationen i vores region er blevet forværret."

Civilforsvarets vision

Sveriges civilforsvarsminister, Carl-Oskar Bohlin, har fundet klare ord: "Der kan blive krig i Sverige." Han opfordrede borgerne til aktivt at bidrage til at styrke civilforsvaret. Den civile pligt blev genaktiveret, og yderligere uddannelsesforanstaltninger for civile blev annonceret. 500.000 mennesker skal integreres i den nationale krigsorganisation. Regeringen investerer 385 millioner svenske kroner, omkring 33 millioner euro, i krisecentre, sikker lægehjælp og cybersikkerhed.

Ansvaret ligger nu også hos myndighederne, som skal kontrollere, hvilke opgaver der kan udføres i krisesituationer. Konkrete tiltag omfatter udarbejdelse af beredskabsstrategier i Sveriges mindste administrative enheder, kommunerne. Overvejelser om at forbedre privat oplagring i husholdninger og medlemskab af frivillige forsvarsorganisationer er også på dagsordenen.

Disse tiltag er ikke nye. Allerede i 2018 blev der uddelt en brochure til alle husstande, der gav tips om kriseforebyggelse. Det omfatter rådgivning om håndtering af strømafbrydelser, behov for likviditetsreserver og planlægning uden telekommunikation – rådgivning, der virker usædvanlig i et stærkt digitaliseret land som Sverige.

Lær af historien

Sverige har grundlæggende revideret sine sikkerhedspolitiske overvejelser siden 2014. Under den kolde krig var en militær trussel altid til stede, men efter Sovjetunionens sammenbrud var denne frygt glemt. Efter årtiers fred har mange svenskere svært ved at forestille sig, at landet kan blive involveret i en væbnet konflikt. Ikke desto mindre er omfattende forberedelser nødvendige for at sikre det nationale forsvar.

Optagelsen i NATO den 7. marts 2024 markerede et vigtigt vendepunkt. Samme år fandt den største NATO-øvelse siden Den Kolde Krig, "Steadfast Defender", sted, der involverede 90.000 soldater fra 32 nationer. Denne manøvre havde til formål at sikre sikkerheden i den arktiske region og træne logistiske operationer.

Bohlin har understreget behovet for at fremskynde forberedelserne. "I den nuværende situation skal alle forstå, at vores mest værdifulde ressource er tid," forklarede han. Hans billede taler meget: "Når jeg ligger vågen om natten, tror jeg, det er nødvendigt, at vi handler hurtigere." Den svenske offentlighed viser interesse: En undersøgelse fra forskningsinstituttet FOI viser, at flertallet af befolkningen anser militært og civilt forsvar for vigtigt.

Sikkerhedssituationen har også ført til en stigning i fjendtlig aktivitet i det svenske område. Det militære nyhedsbureau taler om en stigning i spionageaktiviteter, især i den nordlige del af landet. Cyberangreb på kritisk infrastruktur såsom energiselskaber er også almindelige. Den 29. april måtte Finnair endda indstille flyvninger til Tartu på grund af GPS-interferens, der blev identificeret som hybrid krigsførelse.

For mere information om denne udvikling og deres indvirkning på det svenske samfund, se den aktuelle rapportering på militaeraktuell.at.