Klimabeskyttelse i fare: Besparelses byrde det grønne budget 2025!

Klimabeskyttelse i fare: Besparelses byrde det grønne budget 2025!

Österreich, Land - Østrig står over for store udfordringer inden for klimabeskyttelse efter betydelige besparelser i klimaområdet blev besluttet i det dobbelte budget 2025/26. Katharina Rogenhofer, direktør for organisationen, udtrykte sin bekymring over de nedskæringer, der påvirker omkring en tredjedel af hele besparelserne. Disse foranstaltninger kunne ikke kun bringe klimabeskyttelsen i fare, men har også negative effekter på budgetkonsolidering, da Østrig truer bøder, hvis EU -klimamålene ikke når. Ifølge EU -Kommissionen er der imidlertid muligheden for at nå klimamålet i 2030, forudsat at alle mål for det nationale klima- og energiplan implementeres. Ikke desto mindre har de nødvendige trin, såsom økologisering af klima -tilskudstilskud, endnu ikke været i syne.

Det planlagte dobbeltbudget fører også til nye klima -tilskudstipendier, øger omkostningerne til klimaet og forkorter miljøfinansieringen, herunder kedeludvekslingen. For at være i stand til at nå klimamålene på trods af disse besparelser, er regeringen presserende nødt til at gennemføre juridiske foranstaltninger for at reducere CO2 -emissioner. Forslag inkluderer bindingsbestemmelsen af ​​en udgangsdato for olie- og gasvarmere samt oprettelse af markeder for grønne bly for at øge efterspørgslen efter lav-CO2-produkter. Derudover kunne en gasstyringslov (GWG) bidrage til nedlukning af gasnetværk.

EU klimabeskyttelsespolitik og deres udvikling

Klimabeskyttelse er også af central betydning i den europæiske sammenhæng. EU har sat sig målet om at reducere emissionerne med 55% i 2030 sammenlignet med 1990. Som en del af Green Deal, der blev vedtaget i december 2019, blev der udviklet en vækststrategi til opnåelse af klimaneutralitet i 2050. Dette inkluderer foranstaltninger til at øge andelen af ​​vedvarende energier i det endelige energiforbrug i EU til 42,5 procent inden 2030, med medlemmerne selv 45 procent.

I 2020 kom over 20 procent af den energi, der blev brugt i EU, fra vedvarende kilder. I betragtning af den stigende klimakrise bliver udviklingen af ​​rene energikilder stadig vigtigere som et alternativ til fossile brændstoffer. Parlamentsmedlemmer fra det -europæiske parlament krævede allerede hurtigere tilladelser til kraftværker, der drives med vedvarende energi for at fremme udvidelsen af ​​sol- og vindenergi. Derudover afbrydes EU -finansiering til naturgasinfrastrukturprojekter gradvist, mens midler omdirigeres til brint og offshore energiinfrastrukturer.

opnåede mål og fremtidige udfordringer

Klimamålene er også ambitiøse: EU har overskredet målene for 2020, såsom at reducere drivhusgasser med 20% sammenlignet med 1990. Ikke desto mindre er der ikke mange forhindringer i betragtning af de globale udfordringer, såsom virkningerne af klimaforandringer og afhængighed af fossile brændstoffer. Der kræves specifikke bestræbelser og fælles europæiske og nationale strategier for at nå målene på lang sigt.