Ændring af asylloven: Kritikere taler om bedrag og lovbrud!

Ændring af asylloven: Kritikere taler om bedrag og lovbrud!

Den 26. april 2025 vedtog Nationalrådet en kontroversiel ændring af asylloven, der i væsentlig grad begrænser familiesammenføring for anerkendte flygtninge og dem, der er berettiget til subsidiær beskyttelse. Dette ændringsforslag blev vedtaget med stemmerne fra den ÖVP-Grønne koalition og forårsager heftige diskussioner i det politiske landskab. I en kort oversigt er FPÖ-leder Herbert Kickl kritisk over for regeringens tiltag og beskriver dem som en vildledende manøvre, der minder om tidligere politiske aktiviteter.

Den nye lov giver direkte pårørende mulighed for at ansøge om indrejse med henblik på familiesammenføring. Procedurens forløb er dog som udgangspunkt suspenderet. En årsag til disse strenge tiltag kan være det lave antal på kun 60 ansøgninger om familiesammenføring i februar 2025, hvilket kan skyldes skærpet kontrol. Desuden behandles ansøgninger fra Syrien ikke engang.

Kritik af tiltagene

Kickl understreger, at restriktionerne for familiesammenføring ikke kun er utilstrækkelige, men også har en negativ indflydelse på flygtninges muligheder for integration. Amnesty International og FN's flygtningeorganisation kritiserer denne forordning som en krænkelse af international lov. Især artikel 8 i menneskerettighedskonventionen, som garanterer retten til familieliv, anses for at være juridisk sårbar, hvis familiemedlemmer afvises overalt.

Regeringen begrunder tiltagene med EU's nødklausul og betegner dem som midlertidige lettelser, især for uddannelsessystemet. Kickl efterlyser derimod mere omfattende tiltag for at bekæmpe illegal migration og advarer om, at regeringen ikke skal prale af det faldende asyltal. Han udtrykker sin mening om, at udfordringerne ved en høj tilstrømning af illegale migranter fører til, at systemerne overvældes.

En større europæisk sammenhæng

De omtalte regler passer ind i en større europæisk kontekst, hvor asylansøgeres rettigheder i stigende grad begrænses i flere EU-lande. Ifølge Institut for Human Rights rapporterer talrige kilder om tilfælde af tvangsreturnering af asylansøgere, uden at deres asylgrunde er blevet undersøgt. Indkvarteringen af ​​flygtningefamilier i fængselslignende lejre er også et alvorligt problem.

Den planlagte reform på EU-plan har angiveligt til formål at fremskynde asylprocedurerne, men det hævdes, at disse regler afviger fra grundlæggende menneskerettighedsprincipper. Personer, der søger beskyttelse fra lande med lav anerkendelsesprocent, skal igennem fremskyndede grænseprocedurer og anses i første omgang for ikke at være kommet ind på EU's ydre grænser, selvom de har sat deres fod på europæisk jord.

Disse lovbestemmelser og den tilhørende vilje til at fremskynde asylprocedurerne rejser grundlæggende spørgsmål om EU's respekt for menneskerettigheder og human behandling af flygtninge. Bekæmpelse af kædeudsendelser til oprindelseslande er fortsat en udfordring, der bryder princippet om non-refoulement og viser, hvor omfattende problemet er vokset i den europæiske asylpolitiske debat.