Suche
Mein Konto
Skovenes fremtid: Hvordan stormskader ændrer genplantning
Efter den ødelæggende storm i det østlige Steiermark diskuterer skovbrugere genplantning og skovforvaltning for fremtiden.
Skovenes fremtid: Hvordan stormskader ændrer genplantning
I september 2024 fejede en katastrofal storm gennem det østlige Steiermark med over 150 km/t og efterlod et øde billede: Kæmpetræer revet op med rode og skove ødelagt! Utallige skovejere står over for udfordringen om, hvad de skal gøre efter den ødelæggende ødelæggelse af deres skove. Højt ORF Steiermark Oprydningsarbejdet er allerede langt fremme, men spørgsmålet er: vil vi virkelig plante nye træer? Landbrugskammeret har jo allerede anbefalet at udvælge egnede træarter, som ikke kun er klimasikre, men også kan styrke det naturlige miljø.
Die Waldtypisierung erlaubt es Experten, gezielt Vorschläge für Baumarten zu machen, die in den nächsten 80 bis 100 Jahren gedeihen könnten. Hårdttræer som eg og kirsebær er meget populære, ligesom nåletræer som gran og fyr. Alligevel er genplantning et følelsesladet problem, især for dem, der har investeret årtier i at bygge deres skove. Klement Moosbacher, skovejer fra Hartberg, understreger, at han trods ødelæggelserne er engageret i sin arv og gerne vil plante nye træer. Men ikke alle er så optimistiske; Nogle overvejer blot at lade naturen komme i gang igen og give afkald på aktiv genplantning.
Forebyggende foranstaltninger og træartsvalg
Hvordan Skovstøtte rapporter kan regelmæssig skovvedligeholdelse være med til at forhindre fremtidige skader og dermed minimere behovet for genplantning. Ved at stabilisere den øverste bevoksning, det vil sige den ældre generation af træer, og etablere unge træer tidligt, kan skovens modstandskraft øges markant. Blandingsskove er særligt fordelagtige her, fordi de er mindre sårbare over for udfordringerne ved klimaændringer.
At skabe såkaldte salvieporte er en effektiv metode til at give unge træer en beskyttet plads til at udvikle sig, samtidig med at overbefolkningen af vildt reduceres. For at beskytte skoven og lette eventuel genplantning i fremtiden bør skovejerne skride til handling i god tid. Klement Moosbachers eksempel og skovfogedernes råd kunne være vejledende for mange skovejere i denne svære tid.