Bogreol-sagen: Censur eller nødvendigt ansvar?

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Sagen om "Bogreolen"-influenten rejser spørgsmål om censur og den kulturelle boble i bogbloggerscenen.

Der Fall des Influencers „Bücherschrank“ wirft Fragen zur Zensur und Kulturblase in der Buchblogger-Szene auf.
Sagen om "Bogreolen"-influenten rejser spørgsmål om censur og den kulturelle boble i bogbloggerscenen.

Bogreol-sagen: Censur eller nødvendigt ansvar?

Bogbloggerscenen oplever i øjeblikket betydelige omvæltninger, som blev udløst af en kontrovers omkring influenceren "Bookcase". Den iranskfødte influencer, der er kendt for sin politisk ukorrekte humor og sin kritik af offerkulturen, mødte modstand fra prominente bogbloggere.

En influencer, Josi Wismar, pillede ham i en video ved at kritisere hans formodede anti-queer-følelse. Wismar, som har næsten 50.000 følgere, opfordrede andre udgivere og brugere til at holde op med at følge "reolen", men uden specifikt at nævne, hvilke udtalelser der udløste denne kritik. Jessica Sauerwald, som også er en indflydelsesrig stemme med næsten 40.000 følgere, støttede Wismar i hendes argumentation og nævnte "reolen" ved navn.

Reaktioner og konsekvenser

Det resulterede i, at læse-appen Reado afsluttede samarbejdet med "Reolen", og flere forlag fulgte trop. Konti, der fulgte influenceren, blev bedt om at stoppe med at følge dem. "Reolen" har i øjeblikket omkring 10.000 følgere. Ulf Poschardt og Philip Hopf talte positivt om influenceren og viste derved opbakning midt i den eskalerende konflikt. Denne situation kaster lys over dynamikken og udfordringerne inden for bogbloggerscenen.

Spørgsmålet om repræsentation og censur er ikke nyt. I en bredere sammenhæng bliver diskussionen om queer-identiteter i bogbranchen stadig mere relevant. Tendensen mod såkaldt "casual queerness" viser, at queer-karakterer er ved at blive en given ting i hverdagen. Murphy Malones seneste værk Haexed illustrerer dette ved at inkorporere queer-karakterer, hvis identiteter ikke er hovedfokus for plottet. Sådanne repræsentationer bidrager til normalisering og et mere positivt selvbillede for queer-mennesker, som diskussionen om queer-repræsentation efter videoen af ​​bestsellerforfatteren Marah Woolf viser.

Uoverensstemmelsen i repræsentationen

Der er dog udfordringer i denne fremstilling. Mange ikke-marginaliserede forfattere tøver med at portrættere queer-karakterer af frygt for negativ reaktion. Murphy Malone får ros for at tackle disse temaer i Haexed, da hun med succes omfavner afslappet queerness. Denne form for repræsentation viser queer mennesker som en integreret del af hverdagen uden at tillægge dem en problematisk identitet. Eksempler fra medier som "Heartstopper" og "Brooklyn Nine-Nine" illustrerer denne tilgang og viser, at queerness ikke behøver at være et eksplicit fokus for at være signifikant.

Betydningen af ​​sådanne diskurser er indlysende og forbliver yderst relevant givet den aktuelle udvikling i bogbloggerscenen. Kritikken af ​​tilfældig queerness er, at det kunne gøre queer-samfundets udfordringer usynlige. Det er dog fortsat vigtigt at diskutere repræsentation for at skabe synlighed for marginaliserede grupper. Yderligere information og en dybere diskussion af emnet kan findes på platformene af mediashop.at og rainbookworld.de.