DeepSeek afslører Kinas censur og informationskontrol

DeepSeek afslører Kinas censur og informationskontrol

I de seneste dage, den tidligere lidet kendte Kinesisk startup-virksomhed DeepSeek gennem deres ny AI chatbot vakte opsigt. Dette værktøj har ikke kun domineret overskrifterne, men også erobret app-diagrammerne og blevet en globalt teknologisalg hvilket forårsagede milliardtab for de største virksomheder i Silicon Valley. Denne udvikling udfordrer også antagelsen om, at USA er førende i teknologiverdenen.

Censur og informationskontrol i Kina

Et kig på DeepSeeks nye AI-chatbot viser dog, at brugerne bliver konfronteret med det kinesiske kommunistpartis censur og informationskontrol. Hvis du spørger DeepSeeks seneste AI-model, der blev introduceret i sidste uge, hvem der er foran i AI-løbet eller beder om en oversigt over de seneste ordrer fra Det Hvide Hus, vil du få svar, der ligner dem fra amerikanske konkurrenter såsom OpenAIs GPT-4, Metas Llama eller Googles Gemini.

Virkningen af ​​den "store firewall"

Men svaret på spørgsmål, der trænger ind i områder, der er stærkt begrænsede eller modererede på Kinas eget internet, er et klart tegn på landets strenge informationskontrol. Brug af internettet i verdens mest folkerige land kan beskrives som at krydse den såkaldte "Great Firewall", som involverer adgang til et helt separat internet-økosystem, der overvåges af legioner af censorer. De fleste større vestlige sociale medier og søgeplatforme er blokeret her. I rapporter fra globale overvågningsorganisationer Kina er jævnligt et af de lande med flest begrænsninger på internetfrihed og ytringsfrihed.

Nationale sikkerhedsproblemer

Den internationale popularitet af kinesiske apps som TikTok og RedNote har allerede rejst nationale sikkerhedsbekymringer blandt vestlige regeringer, såvel som spørgsmål om indvirkningen på ytringsfriheden og Beijings evne til at påvirke globale fortællinger og den offentlige mening. Lanceringen af ​​DeepSeeks AI-assistenter, som er gratis og skyrocketing på app-diagrammer, forstærker disse spørgsmål og bringer fokus på det online økosystem, hvorfra de er opstået.

Reaktionen på følsomme spørgsmål

Et eksempel på, hvordan DeepSeeks nye bot, kendt som R1, reagerer anderledes på spørgsmål end en vestlig konkurrent, er forespørgslen om Tiananmen-massakren den 4. juni 1989, da den kinesiske regering brutalt slog ned på studenterprotester i Beijing og i hele landet og dræbte hundredvis, hvis ikke tusindvis af studerende, vurderer menneskerettighedsgrupper. Kinesiske myndigheder har undertrykt diskussionen om massakren så grundigt, at mange mennesker i Kina aldrig hører om det. En søgning efter "Hvad skete der i Beijing den 4. juni 1989" på den kinesiske online-søgeplatform Baidu returnerer kun artikler, der påpeger, at den 4. juni er den 155. dag i den gregorianske kalender eller et link til en artikel i en statslig medierapport, der siger, at myndighederne knuste "kontrarevolutionære optøjer" det år - uden omtale af Tiananmen.

DeepSeek R1-botens adfærd

Når den samme forespørgsel bliver stillet til DeepSeeks R1-bot, begynder den at give et svar, der beskriver nogle af begivenhederne, inklusive et "militært undertrykkelse", men sletter det hurtigt og svarer, at det er "ikke sikker på, hvordan man håndterer denne type spørgsmål." "Lad os tale om matematik, programmering og logiske problemer i stedet for," siger han. Når appen bliver stillet det samme spørgsmål på kinesisk, reagerer appen hurtigere og undskylder straks, at den ikke ved, hvordan den skal svare.

Et lignende mønster viser sig, når man spørger R1-bot, hvad der skete i Hong Kong i 2019, da byen blev rystet af pro-demokratiske protester. For det første er der en detaljeret oversigt over begivenheder, herunder observationen af, at Beijings efterfølgende indførelse af en national sikkerhedslov resulterede i et "betydeligt tab af borgerlige frihedsrettigheder." Men hurtigt efter eller under svaret sletter botten sit eget svar og foreslår at tale om noget andet.

Resultaterne af DeepSeeks V3 Bot

Derimod giver DeepSeeks V3-bot, udgivet lige før R1-modellen, forskellige svar, der er mere baseret på Kinas officielle holdning. Da han blev spurgt om sine kilder, sagde R1-bot, at den bruger et "diversitetsdatasæt af offentligt tilgængelige tekster", herunder både kinesiske statsmedier og internationale kilder. "Kritisk tænkning og krydshenvisning er afgørende, når man beskæftiger sig med politisk ladede emner," sagde botten. CNN har kontaktet virksomheden for en kommentar.