Knesset afviser selvopløsning: Netanyahus regering vinder tid!

Knesset afviser selvopløsning: Netanyahus regering vinder tid!

Den 12. juni 2025 afviste Knesset, Israels parlament, en foreløbig afstemning om selvopløsning. 61 parlamentsmedlemmer stemte imod forslaget, mens 53 stemte for dets opløsning. Denne beslutning giver premierminister Benjamin Netanyahus regerende koalition mulighed for at få mere tid til at løse den nuværende politiske krise. Især de ultraortodokse koalitionsfraktioner er utilfredse med dødvandet og har meddelt, at de vil stemme sammen med oppositionen for opløsning af Knesset og førtidsvalg. Det næste valg er i øjeblikket planlagt til udgangen af ​​2026.

Situationen i Israel er anspændt. Oppositionsparlamentsmedlemmer opfordrer til udskiftning af Netanyahu-regeringen, mens de understreger behovet for at afslutte krigen i Gaza og returnere gidsler. Meningsmålinger tyder på, at Netanyahus koalition ville tabe ved et valg, med henvisning til sikkerhedssvigt i Hamas-angrebet den 7. oktober 2023. Samtidig har Netanyahu arbejdet på en løsning på den fastlåste strid om en ny værnepligtslov, som også er et centralt punkt i politisk uenighed.

Politiske og sociale spændinger

Forhandlinger om værnepligtsloven kommer på et kritisk tidspunkt, da de ultraortodokse partier i koalitionen er uenige om, hvorvidt de skal fritage seminarelever fra militærtjeneste eller fjerne disse undtagelser. Højesteret afgjorde i sommeren 2024, at ultraortodokse mænd skal indkaldes til værnepligt, hvilket ikke havde været tilfældet i årtier. Mange ultraortodokse jøder opfatter militærtjeneste som en trussel mod deres livsstil.

Demonstrationer foran parlamentet fremhævede de dybe sociale sprækker i Israel. Borgernes vrede er rettet mod Netanyahu, som er anklaget for at sætte sin politiske fremtid over national sikkerhed og løsladelse af gidsler. Især det fornyede militærangreb i Gaza, som afsluttede en to måneder lang våbenhvile, førte til omfattende protester og en stigning i antallet af dødsfald.

Befolkningens reaktioner

Israelske luftangreb i Gaza har krævet over 400 mennesker livet og efterladt snesevis sårede, hvilket markerer en af ​​de blodigste dage i konflikten. På trods af eskaleringen af ​​volden viser meningsmålinger, at over 70 % af israelerne støtter fortsatte forhandlinger med Hamas. 61,5 % af Likud-vælgerne går også ind for at fortsætte våbenhvilen.

Netanyahus genoptagelse af militære aktiviteter har dog også styrket hans politiske position. Den yderste højrefløj, med partiet Jødisk Magt i spidsen, er atter tilsluttet sig Netanyahus koalition, som er betydelig forud for en afgørende budgetafstemning. Et kontroversielt lovforslag blev også godkendt, der ville ændre sammensætningen af ​​den dømmende udvælgelseskomité, et træk, der ses som et forsøg på at politisere den dømmende udvælgelse som en del af Netanyahu-regeringens gennemgribende retsreform.

Knesset har taget et første skridt i retning af at stemme om en eventuel selvopløsning, men det ville kræve beståelse af alle fire behandlinger. Resultatet af den foreløbige afstemning er derfor kun en del af et endnu uafklaret politisk spil, der vil afgøre Israels fremtid.