Fra gidsel til håbløshed: En overlevende fortæller om sin lidelse

Fra gidsel til håbløshed: En overlevende fortæller om sin lidelse

Tal Shoham, der blev kidnappet af Hamas-terrorister i Kibbutz Be'eri den 7. oktober 2023, har lavet en dyster vurdering af sine oplevelser efter 505 dage i fangenskab. "Hamas-terroristernes øjne var fulde af morderisk begær," beskriver han i et interview. Kibbutzen, der ligger kun fire kilometer fra Gaza og engang var et fredeligt sted, er nu udartet til en ruin, der afspejler konfliktens rædsler. Dette er Shohams tredje besøg på stedet for hans bortførelse, og den hjemvendte beskriver denne tilbagevenden som ekstremt smertefuld. Under sit fangenskab udholdt Shoham enorm psykologisk og fysisk stress, hvor usikkerheden om hans families skæbne vejede tungt på ham. Heldigvis var han i stand til at genforenes med sin familie, bortset fra sin svigerfar, som blev myrdet den dag, han blev kidnappet.

Shoham, som havde flere samtaler med sine fangevogtere, siger også, at han ikke ser noget håb om fred i den nuværende generation i Gaza. I hans øjne opmuntres det had, der er udbredt i dette samfund, yderligere af uddannelsessystemet og lærebøgerne. Shoham mener, at der vil gå mindst en generation, før der er en reel chance for fred. Denne pessimistiske opfattelse bekræftes af ekspertudtalelser.

Psykologiske konsekvenser af at blive holdt som gidsel

Psykiateren og psykoterapeuten Mr. Jatzko beskæftiger sig intensivt med de psykologiske virkninger af at blive holdt som gidsler og holder øje med den komplekse situation i Gaza. Jatzko understreger, at gidsler ofte lider under stor usikkerhed om deres løsladelse, hvilket fører til alvorlig psykisk stress. Den konstante frygt for vold og usikkerhed øger de psykiske konsekvenser massivt. Håb er afgørende for at forblive psykologisk stabil. Fællesskab og følelsesmæssig støtte spiller en central rolle i at fremme det psykiske velbefindende hos de berørte.

Børn reagerer anderledes på at blive holdt som gidsler end voksne og kræver særlige terapeutiske tilgange. Den psykologiske situation for palæstinenserne i Gaza-striben er også fortsat anspændt. Mange lider af frygt og tab, og den konstante fare skaber en øget risiko for posttraumatisk stressyndrom (PTSD). WHO er bekymret over de langsigtede psykologiske konsekvenser af konflikten og opfordrer til psykosocial støtte til befolkningen i Gaza.

Traumets skygge

De konstante sirenealarmer i Israel og visse områder på Vestbredden skaber et klima af frygt. Ifølge Rahel Bachem, psykotraumatolog ved Psykologisk Institut ved Universitetet i Zürich, fører den konstante trussel til et fald i modstandskraften blandt civilbefolkningen. Traumatiske oplevelser kan føre til vrede og hævnfølelse og yderligere reducere viljen til dialog mellem konfliktens parter. Det psykologiske pres øges af de konstant gentagne voldsbilleder, som yderligere fragmenterer samfundet.

En dialog mellem parterne i konflikten forekommer yderst vanskelig, især da den gensidige mistillid konstant vokser. Traumet i denne konflikt kan videregives til fremtidige generationer. Kommunikation om traumer i børneopdragelsen er afgørende for at bryde social mistillid og voldsspiraler.

Det er klart, at det at komme overens med fortiden og et stærkt fokus på dialog og forsoning er afgørende for at overvinde kollektive traumer og forebygge fremtidige konflikter. Overgangsretfærdighed, der inkluderer ansvarlighed og genoprettelse, kunne give en vej til helbredelse.