Folkeafstemning 2025: Skriv under for din stemme den 31. marts!

Folkeafstemning 2025: Skriv under for din stemme den 31. marts!

Den 28. marts 2025 blev tilmeldingsperioden til folkeafstemningen i marts og april i år offentliggjort. Denne periode begynder den 31. marts 2025 og slutter den 7. april 2025. Ifølge data fra ots.at Stemmeberettigede borgere kan melde sig til en eller flere folkeafstemninger.

Det er særligt vigtigt, at støtteerklæringer afgivet på forhånd tæller som stemmer. Det er dog ikke muligt at genunderskrive til folkeafstemninger, der allerede er blevet støttet. For folkeafstemninger, der endnu ikke er blevet støttet, kan der indsendes nye underskrifter i tilmeldingsperioden.

Registreringskontorernes åbningstider

Åbningstiderne for alle registreringssteder i Wien er som følger:

• Montag, 31. März 2025: 8 bis 18 Uhr
• Dienstag, 1. April 2025: 8 bis 18 Uhr
• Mittwoch, 2. April 2025: 8 bis 18 Uhr
• Donnerstag, 3. April 2025: 8 bis 20 Uhr
• Freitag, 4. April 2025: 8 bis 18 Uhr
• Montag, 7. April 2025: 8 bis 19 Uhr

Identitetsbevis og tilgængelighed

Der kræves et identitetsdokument til underskriften, såsom pas, ID-kort, kørekort eller studiekort. Yderligere oplysninger om placeringen af ​​registreringskontorerne og tilgængelighed kan findes på byens hjemmeside www.wien.gv.at/volksbegehren at finde.

Personer med begrænset mobilitet eller sengebundet har mulighed for at søge mobilt registreringspunkt ved at indgive en ansøgning til det ansvarlige valgkontor.

Borgerdeltagelse i omstilling

Vigtigheden af ​​borgerdeltagelse får særlig opmærksomhed i lyset af den kommende folkeafstemning. Borgerdeltagelse omfatter en række aspekter, der vedrører både instrumentelle funktioner og identifikation med det sociale eller politiske fællesskab. Højt lpb-bw.de Udtrykket er komplekst, og definitionen varierer afhængigt af konteksten.

Der er forskellige former for medbestemmelse. Mens formaliserede, "konventionelle" procedurer såsom valg har en juridisk bindende karakter, omfatter "ukonventionelle" procedurer metoder, der ofte kommer fra civilsamfundet. Det drejer sig for eksempel om dialogprocesser, demonstrationer og underskriftsindsamlinger, der er med til at forme det politiske landskab.

Et spændende fænomen er faldet i stemmepligten, mens individuelle beslutninger bliver vigtigere. Denne ændring afspejles i pluraliseringen af ​​samfundet og i et stadig mere kritisk syn på politiske institutioner.

Overordnet står det klart, at borgerdeltagelse ikke kun repræsenterer et vigtigt element i demokratisk deltagelse, men også sætter kursen for den fremtidige politiske udvikling. Den kommende folkeafstemning er et skridt i denne retning for at styrke og høre borgernes stemme.