Ekspert advarer: Østrig er dårligt rustet til den næste pandemi!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Den østrigske vaccineforsker Krammer skal lede Ignaz Semmelweis Institute for Infection Research fra 1. januar 2025.

Der österreichische Impfstoffforscher Krammer leitet ab 1. Januar 2025 das Ignaz Semmelweis Institut für Infektionsforschung.
Den østrigske vaccineforsker Krammer skal lede Ignaz Semmelweis Institute for Infection Research fra 1. januar 2025.

Ekspert advarer: Østrig er dårligt rustet til den næste pandemi!

Fem år efter udbruddet af Covid-19-pandemien er spørgsmålet om globalt pandemiberedskab fortsat et centralt spørgsmål. Den østrigske vaccineforsker Florian Krammer fra Icahn School of Medicine i New York og Medical University of Vienna, som var væsentligt involveret i udviklingen af ​​en ny testmetode for SARS-CoV-2-virussen, overtager den operationelle ledelse af det nye Ignaz Semmelweis Institute for Infection Research (ISI) fra 1. januar. Krammer beskriver denne udvikling som positiv, fordi der er sket betydelige fremskridt inden for videnskaben, især gennem udviklingen af ​​mRNA-vacciner og monoklonale antistofterapier. Disse fremskridt er allerede blevet diskuteret i anerkendte fagtidsskrifter og er bevis på den teknologiske udvikling, der er opnået under pandemien NOEN rapporterede.

Men på trods af disse fremskridt er der stadig mange udfordringer. Epidemiolog Michael Gartlehner, som var involveret i Corona Traffic Light Commission under pandemien, understreger, at Østrig ikke er godt forberedt på den næste pandemi. En ny epidemilov, der ville imødekomme behovene i en global krisesituation, afventer stadig. Gartlehner kritiserer manglen på detaljerede pandemiplaner, især på et tidspunkt, hvor mange lande allerede havde reageret på Covid-19. For at reagere mere effektivt på fremtidige epidemier er det nødvendigt at gennemtænke forskellige scenarier og tage sociale og psykologiske aspekter i betragtning, bemærkede Krammer. Et centralt punkt er også, hvordan befolkningen kan tages med i kommunikationen, og hvilke erfaringer der skal drages af Covid-19-kommunikation APA analyseret.

Pandemiberedskab og sociale udfordringer

Sammenfattende er det klart, at forberedelse til fremtidige sundhedskriser kræver en holistisk tilgang, der inddrager forskellige discipliner og offentlig kommunikation. Målet er bedre at forbinde organisationer og ekspertise for at træffe hurtigere beslutninger, hvis en ny smitsom trussel dukker op. Viljen og evnen til at lære af de nuværende og tidligere pandemier vil være afgørende for at gøre samfundet mere modstandsdygtigt i fremtiden. Spørgsmålet er fortsat eksplosivt, især i betragtning af den igangværende diskussion om vaccinationsstrategier og de sociale mediers indflydelse under krisen.