De uldne grises tilbagevenden: Et tegn mod arternes udryddelse!

De uldne grises tilbagevenden: Et tegn mod arternes udryddelse!

I landbrugets verden kæmper en gammel dyrerace for sin plads: Mangalitza-uldgrisen. Disse robuste og vejrbestandige dyr har ingen plads i moderne fabrikslandbrug, men de spiller en afgørende rolle i at bevare biodiversiteten Rhein-Pfalz rapporteret. Opdræt af disse grise er ikke kun et spørgsmål om tradition, men også et skridt mod udryddelse af arter. Deres modstandskraft og tilpasningsevne gør dem til værdifulde allierede i nutidens landbrugsøkonomi.

På en idyllisk ejendom i Tyskland, som denne Weng Manor, Mangalitza uldgrise holdes fritgående. Her kan de bevæge sig rundt på en rummelig 20.000 m² og forfølge deres naturlige adfærd. Denne artsegnede opdræt gør det muligt for dyrene at leve i en familiegruppe, da op til tre generationer er på gården samtidigt. Grisene sørger for deres egen ernæring ved at udforske og spise en særlig blanding af kløver, bælgfrugter, solsikker og lupiner. Mødrene føder 6-8 smågrise en eller to gange om året, som så bliver på gården i mindst et år, før de leveres til stuehuset.

Synergi mellem dyr

Et andet bemærkelsesværdigt træk ved dyrehold er det symbiotiske forhold mellem Mangalitza-uldgrise og Sulmtaler-kyllinger. Dette samarbejde giver både dyrearter beskyttelse og fordele: Mens kyllingerne er sikre mod rovdyr som høge og ræve i selskab med grise, nyder grisene godt af et lavere parasittryk. Denne form for dyrehold er ikke kun et eksempel på bæredygtigt landbrug, men sætter også nye standarder for artstilpasset husdyrhold i dag.