Undersøgelse afslører: Mikroplast i glasflasker er farligere end i plastik!
Aktuel undersøgelse viser: Mikroplast i glasflasker er 5 til 50 gange højere end i plastikflasker. Sundhedsrisici og anbefalinger til handling forklaret.

Undersøgelse afslører: Mikroplast i glasflasker er farligere end i plastik!
En nylig undersøgelse finansieret af Food Authority og Hauts-France-regionen opdagede, at mikroplastik er til stede i alarmerende niveauer i glasflasker. Undersøgelsen fandt sted i laboratoriet i Boulogne-sur-Mer, det nordlige Frankrig. Resultaterne viser, at drikkevarer i glasflasker i gennemsnit indeholder omkring 100 partikler af mikroplast, hvilket overstiger indholdet i plastikflasker eller metaldåser med fem til halvtreds gange. Det viste sig, at mikroplastpartiklerne hovedsageligt kommer fra malingen på metallukkerne, kronhætterne, og at disse ofte har fine ridser forårsaget af forkert opbevaring.
Undersøgelsen anbefaler på det kraftigste en bedre rengøring af flaskehætterne for at reducere mikroplastpartikler med op til 60 procent. Fødevarestyrelsen efterlyser også ændringer i opbevaringsforholdene og maling af lukningerne for at øge sikkerheden for drikkevarerne. Disse resultater kan have vidtrækkende konsekvenser for emballageindustrien og detailhandlen ved at fremhæve behovet for at minimere mikroplast i fødevarer og drikkevarer. Lille avis rapporterer, at undersøgelsen er indlejret i en større sammenhæng med aktuel forskning om mikroplastiks sundhedseffekter.
Baggrund om mikroplast
Mikroplast er et centralt emne inden for miljø- og sundhedsforskning. Selvom mikroplastikpartikler er allestedsnærværende i naturen, er deres virkninger på menneskers sundhed stort set uudforskede. Højt Termoplastiske kompositter Mikroplastpartikler kan trænge ind i menneskekroppen gennem mad og vand. Undersøgelser viser, at de kan forårsage inflammatoriske virkninger og hormonelle forstyrrelser, og kan endda udgøre en øget risiko for kræft.
Sundhedsrisiciene ved mikroplast rammer især udsatte grupper, såsom børn og gravide. Der er også dokumentation for, at mikroplast har negative effekter på immunsystemet og kan øge risikoen for kroniske sygdomme. Mikroplastik trænger ind i den menneskelige organisme gennem indtagelse af forurenet mad, vand og indånding af støvpartikler og er blevet opdaget i lungerne, mave-tarmkanalen og endda i blodet.
Forskning og uddannelse
For bedre at forstå risiciene ved mikroplastik har Federal Institute for Risk Assessment (BfR) gennemført forskningsprojekter siden 2013. Forskningen startede med at analysere mikroplast i muslinger og østers og er nu udvidet til at omfatte menneskers sundhed. Forskellige undersøgelser offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter undersøgte også den mulige absorption af mikroplast i menneskelige celler. Resultaterne af junior nanotoksikologisk gruppe er indarbejdet i talrige afhandlinger, og forskningen fortsættes løbende.
BfR har erkendt, at det er afgørende at uddanne og øge bevidstheden blandt befolkningen om risiciene ved mikroplast. Aktuelle undersøgelser viser en stigende interesse og stigende bekymring blandt befolkningen for mikroplast i fødevarer. Som en del af samarbejdsprojekter blev der indsamlet oplysninger om risikovurderinger og borgernes informationsbehov for yderligere at fremme uddannelse om disse sundhedsrisici.
Samlet set gør forskningen det klart, at der er behov for kollektiv handling for at minimere eksponeringen for mikroplast. Brugen af uemballerede produkter og bæredygtig emballage kan være med til at reducere mængden af mikroplast i vores miljø og derfor også i vores kroppe. Spørgsmålet er dog fortsat komplekst og kræver yderligere undersøgelser for at få et samlet billede af indvirkningen på menneskers sundhed.