Jelena Dokic bryder stilheden: Livslang pine fra sin fars hænder!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Jelena Dokic fortæller om misbrug fra sin far og dets indflydelse på hendes liv og karriere inden for tennis.

Jelena Dokic spricht über Misshandlungen durch ihren Vater und deren Auswirkungen auf ihr Leben und ihre Karriere im Tennis.
Jelena Dokic fortæller om misbrug fra sin far og dets indflydelse på hendes liv og karriere inden for tennis.

Jelena Dokic bryder stilheden: Livslang pine fra sin fars hænder!

Jelena Dokic, den tidligere tennisspiller, der led af sin far Damirs misbrug i over 20 år, giver skræmmende indblik i sin traumatiske barndom i sin biografi "Unbreakable". Damir Dokic døde i en alder af 66, men efterlader sig en række smertefulde minder og oplevelser, der formede Jelena. En talentfuld tennisspiller nåede hun semifinalen i Wimbledon, vandt seks turneringer og tjente i alt $4,4 millioner i præmiepenge.

I et interview beskriver hun de grusomme fysiske og verbale overgreb, hun måtte udstå, siden hun var seks år gammel. Slag med bælte, verbale overgreb og følelsesmæssig ydmygelse var en del af deres hverdag. En særlig mindeværdig hændelse var, da hendes far efterlod hende i omklædningsrummet efter at have tabt en semifinale i Wimbledon. Der var gentagne tilbageslag gennem årene, hvorefter hun endda blev slået af sin far. Dokic nævner, at hendes far kaldte hende en "hore" under et chok, da hun kun var 11 år gammel.

Kæmp mod mørket

Skyggerne af misbruget førte Jelena Dokic til langvarig depression, som i sidste ende kulminerede med et selvmordsforsøg i 2022. Hun led af denne mørke sygdom i over ti år, før hun fandt modet til at dele sin historie offentligt. Dokic fortæller ikke kun om sine egne oplevelser, men vil også gerne hjælpe andre ofre. Hun understreger vigtigheden af ​​ikke at forblive i stilhed og søge hjælp. Det er vigtigt for hende at skabe opmærksomhed om misbrug i sport.

Jelena Dokics oplevelser er ikke enestående. Indbyrdes vold er et udbredt problem i konkurrencesport. Voksende forskning viser, at atleter lider af lignende tilstande. Psykisk vold rammer mellem 60 og 72 % af atleterne, mens fysisk vold rammer 14 til 25 % af de berørte. Mange atleter oplever pres og stress i konkurrenceatmosfæren, hvilket sætter deres mentale sundhed i fare. Presset for at vinde former sportskulturen og kan føre til normalisering af vold.

En tavshedskultur

Det olympiske charter opfordrer til beskyttelse af atleter mod chikane og vold. Men virkeligheden forbliver ofte skræmmende. Gerningsmændene kan ikke kun være mandlige trænere, men også andre atleter og trænere. Idrætsudøvere, der identificerer sig som ikke-heteroseksuelle eller allerede har været ofre for ofre, er særligt udsatte. Magt-ubalancen mellem atleter og trænere forstærker tavsheden omkring misbrug, som kan have livslange konsekvenser for de ramte.

Projektet "Sikker klubber" arbejder på at udvikle foranstaltninger til at forebygge interpersonel vold. Dette omfatter risikoanalyser, forebyggelsesworkshops og støtte til børneværn i idrætsforeninger. Der kræves klare retningslinjer for acceptabel coachingpraksis for at skabe et sikkert rum for atleter. En holistisk tilgang er afgørende for at ændre sportens kultur og fremme atleternes velvære.

Samlet set illustrerer Jelena Dokics historie ikke kun hendes personlige kampe, men også det komplekse problem med vold i konkurrencesport. Det haster med at tale om disse spørgsmål og ændre kulturen er uden tvivl større end nogensinde.

Du kan finde mere information om Jelena Dokic og hendes oplevelser på krone, mens Watson giver detaljeret indblik i det misbrug, hun har udsat for. For en mere omfattende analyse af indgribende vold i sport, se I sindet.