Tidlig demensadvarsel: Anerkend søvnforstyrrelser som en snigende risiko!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Find ud af, hvordan søvnforstyrrelser kan indikere demens, og hvilke forebyggende foranstaltninger der er vigtige.

Erfahren Sie, wie Schlafstörungen Hinweise auf Demenz liefern können und welche Maßnahmen zur Prävention wichtig sind.
Find ud af, hvordan søvnforstyrrelser kan indikere demens, og hvilke forebyggende foranstaltninger der er vigtige.

Tidlig demensadvarsel: Anerkend søvnforstyrrelser som en snigende risiko!

Risikoen for demens kunne opdages af vores sovevaner længe før symptomerne rent faktisk viser sig. Nyere forskning viser, at søvnforstyrrelser, især i REM-søvn, den fase af kroppen, hvor vi oplever levende drømme, betragtes som advarselstegn på neurodegenerative sygdomme som Alzheimers eller Parkinsons. Dette fund er baseret på et canadisk studie, der viser, at personer, der har problemer med deres søvnadfærd i REM-cyklussen, har en øget risiko for at udvikle demens med op til 100 procent – ​​og dette år før diagnosen, som Fuldaer Zeitung beretter.

Det tyske Alzheimerselskab opregner i øjeblikket omkring 1,8 millioner mennesker med demens i Tyskland, hvor antallet af sygdomme er steget støt i de seneste år. Symptomerne på demens, som omfatter forvirring, hukommelsestab og besvær i hverdagen, fører ofte til en sen diagnose. Derudover viser en omfattende epidemiologisk undersøgelse, at personer, der sover mindre end syv timer om natten i midaldrende, har en markant øget risiko for at udvikle demens i alderdommen. Især personer med seks eller færre timers søvn rapporterer en 22 til 37 procent højere rate af demens, ifølge forskning i Undersøgelse af Dr. Severine Sabia bevise.

Indflydelse af søvnvarighed på risikoen for sygdom

Søvnens varighed og kvalitet spiller en afgørende rolle i forebyggelsen af ​​demens. Ifølge Alzheimer Research Initiative finder vigtige regenerative processer sted under søvnen, hvor skadelige stoffer, såsom proteinet amyloid-beta, fjernes. Kronisk mangel på søvn kan føre til en ophobning af sådanne giftige proteiner i hjernen, hvilket kan bane vejen for sygdom. Forskning viser, at det at sove i gennemsnit syv timer pr. nat er mest gavnligt for at reducere risikoen, mens længere søvn (>8 timer) også udgør øgede risici, som vist ved en sammenhæng mellem søvnvaner og helbredstilstande.

Sammenfattende er både søvnmønstre og søvnkvalitet afgørende for at mindske risikoen for senere demens. De renseprocesser i hjernen, der opstår under søvn, understreger den store betydning af rolige nætter. Forebyggende foranstaltninger bør ikke kun omfatte fysisk aktivitet og sund kost, men også sigte mod at sikre regelmæssig og tilstrækkelig søvnvarighed for på bæredygtig vis at fremme neuronal sundhed.