Kina: Trumps Harvard-forbud forværrer USA's image for studerende
Trump-administrationen forbyder Harvard at indskrive internationale studerende, hvilket øger Kinas bekymringer om stigende rivalisering mellem USA og Kina. Eksperter advarer om, at dette kan skade USA's image globalt.

Kina: Trumps Harvard-forbud forværrer USA's image for studerende
Trump-administrationens beslutning Harvard University for at nægte optagelse af internationale studerende, har lavet bølger i Kina. Embedsmænd og kommentatorer ser på dette med én linse: den voksende rivalisering mellem Washington og Beijing.
Politiske spændinger og uddannelse
En talsmand for det kinesiske udenrigsministerium sagde fredag: "Kina har altid afvist politiseringen af uddannelsessamarbejde." Han tilføjede, at det amerikanske tiltag kun vil "plette sit eget image og omdømme i verden." Der var lignende reaktioner på sociale medier i Kina, herunder bemærkningen: "Det er sjovt at se dem ødelægge deres egen styrke", som fik mange likes på Weibo-platformen.
En anden kommentar lød: "Trump er kommet til undsætning igen," med henvisning til et hashtag om nyheden, der havde titusindvis af millioner af visninger. "At rekruttere internationale studerende er... den vigtigste måde at tiltrække de bedste talenter på! Med den vej afskåret, vil Harvard stadig være den samme Harvard?"
Konflikt mellem Harvard og den amerikanske regering
Udmeldingen fra Department of Homeland Security (DHS) repræsenterer en klar eskalering i konflikten mellem det ældste og rigeste Ivy League-universitet og Det Hvide Hus. Dette er en del af en større indsats for at tage kontrol over internationale studerende i USA som en del af en immigrationsbølge. Trump-administrationen har allerede tilbagekaldt hundredvis af studerende visa i næsten alle stater, som led i en bredere immigrationsoffensiv.
Spændinger mellem Harvard og Trump-administrationen har eksisteret i månedsvis, hvor administrationen har krævet ændringer i universitetets campusdrift. Fokus er på udenlandske studerende og ansatte, der deltog i kontroversielle protester på campus i forbindelse med konflikten mellem Israel og Hamas.
Voksende geopolitisk konflikt
Visumtilbagekaldelse er dog ikke kun en konflikt mellem et universitet og USA's præsident. Det er også det seneste udtryk for en dybere splid mellem to supermagter. I årevis har Kina sendt flere internationale studerende til USA end noget andet land. Disse dybe uddannelseslinjer bliver nu omformet af en voksende geopolitisk rivalisering, der er... igangværende handels- og teknologikonflikt er antændt.
Harvards reaktion
DHS-sekretær Kristi Noem sagde i en erklæring: "Denne administration holder Harvard ansvarlig for at fremme vold, antisemitisme og samarbejde med det kinesiske kommunistparti på campus." De erklæring af DHS inkluderede påstande om bånd mellem Harvard og kinesiske institutioner eller personer forbundet med militærrelateret forskning. Der er også bånd til en enhed, der er sortlistet af Trump-administrationen for påståede menneskerettighedskrænkelser.
Harvard reagerede ikke på en anmodning fra CNN om de påståede partnerskaber. På sin hjemmeside sagde universitetet, at det er "forpligtet til at bevare muligheden for at være vært for internationale studerende og akademikere fra mere end 140 lande, som beriger universitetet og dette land."
Indvirkning på internationale studerende
Amerikas eliteuniversiteters evne til at tiltrække de bedste studerende fra hele verden er længe blevet betragtet som en kritisk faktor i USA's videnskabelige og teknologiske styrke, såvel som en vigtig indtægtskilde for disse institutioner. DHS-beslutningen udelukker ikke kun Harvard fra international tilmelding til det kommende akademiske år, men kræver også, at nuværende internationale studerende overfører til et andet universitet for at bevare deres status.
Internationale studerende udgør mere end en fjerdedel af Harvards studerende, og dem fra Kina repræsenterer den største internationale gruppe, sagde en statistik fra Harvards internationale kontor.
Blandt disse studerende er Fangzhou Jiang, 30, en studerende ved Harvards Kennedy School, som ikke kunne tro, at hans universitets status var i fare og straks begyndte at stille spørgsmålstegn ved, om hans visum stadig var gyldigt. "Jeg var helt chokeret i et par minutter. Jeg troede aldrig, at administrationen kunne gå så langt," siger Jiang, som også er grundlægger af et pædagogisk konsulentfirma, der hjælper udenlandske studerende med at komme ind på eliteuniversiteter i USA.
Fremtiden for uddannelsesrelationer
Harvard har trænet mange fremtrædende kinesiske skikkelser såsom tidligere vicepremierminister Liu He, der spillede en nøglerolle i forhandlingerne om fase 1-handelsaftalen i Trumps første periode. Men disse forhold er i stigende grad blevet undersøgt i de senere år, da USA i stigende grad betragter Kina som en teknologisk rival og en trussel mod sin egen supermagtsstatus. Mere end 277.000 kinesiske studerende studerede i USA i det akademiske år 2023-2024, ned fra over 372.000 i topåret 2019-2020 - et fald, der falder sammen med Covid-19-pandemien, men også stigende spændinger mellem de to regeringer.
Stigende nationalistisk stemning og vægt på national sikkerhed i Kina har også ført til en nytænkning af værdien af amerikanske kontra kinesiske universiteter.
Indflydelse på fremtidige generationer
Department of Homeland Securitys påstande om Harvards institutionelle bånd til enheder og personer med militærrelaterede bånd afspejler dybtliggende bekymringer i Washington om Kinas adgang til følsom amerikansk teknologi gennem den akademiske verden. For at imødegå den opfattede trussel fra kinesiske studerende, der udfører spionage på amerikansk jord, indførte Trump et forbud i sin første periode, der effektivt forhindrer videnskabs-, teknologi-, ingeniør- og matematikkandidater (STEM) fra militærtilknyttede kinesiske universiteter i at modtage visum til USA.
Denne udvikling har bekymrende konsekvenser for mange studerende, som nu lever i uvished om deres akademiske og professionelle fremtid. Allerede nu har mindst et dusin seniorakademikere med rødder i Kina, som arbejdede i USA, accepteret stillinger ved fremtrædende universiteter i Kina i de seneste år. For studerende som Sophie Wu, 22, fra det sydlige Kina, der blev optaget på en kandidatuddannelse ved Harvard i efteråret, føles situationen som et politisk gidsel: "Jeg havde ikke forventet, at administrationen ville træffe en så irrationel beslutning, og jeg føler, at dette er mere en straf end en politisk beslutning."
Ændringerne i uddannelsessystemet og de geopolitiske spændinger mellem USA og Kina kan have stor indflydelse på fremtidige uddannelsesforhold.