Vorarlberg og Schweiz: En glemt folkeafstemning vågner!

Vorarlberg og Schweiz: En glemt folkeafstemning vågner!

Debatten om Vorarlbergs mulige tilknytning til Schweiz, som begyndte i 1919, bliver i øjeblikket igen mere eksplosiv. Den 11. maj 1919 stemte befolkningen i Vorarlberg ved en folkeafstemning om, hvorvidt delstatsregeringen skulle indlede tiltrædelsesforhandlinger med Schweiz. Vælgerne godkendte disse forhandlinger med et overvældende flertal på 81,2 % med en valgdeltagelse på 81 %. Diskussionen har fået nyt momentum på sociale medier, især på platforme som Reddit, hvor der spekuleres om de historiske begivenheder og mulige alternative scenarier. Vol.at rapporterer, at den politiske situation efter Første Verdenskrig var præget af Østrig-Ungarns sammenbrud og betydelige økonomiske vanskeligheder i Vorarlberg.

Ifølge forskellige rapporter var opbakningen til at tilslutte sig Schweiz stærk blandt befolkningen. Men på trods af den brede opbakning var der betydelig modstand fra vigtige samfundsgrupper, herunder industrirepræsentanter, jernbanearbejdere og præster. Udtrykket "Canton Left" blev opfundet af Anton Zumtobel og havde til hensigt at hentyde ironisk til Vorarlbergs ambitioner. Schweiz selv signalerede oprindeligt sin vilje til at tale, men forblev neutral i den afgørende fase.

Baggrund og resultater af folkeafstemningen

Folkeafstemningen fandt sted på baggrund af en uklar politisk fremtid for det tyske Østrig. Vorarlberg led hårdt under efterkrigstidens økonomi, hvilket øgede lysten til at slutte sig til nabolandet Schweiz. Ifølge rapporter var Vorarlberg hovedsageligt befolket af almindelige borgere, der ønskede annekteringen, mens flertallet af eliter stemte for at forblive i Tysk-Østrig. På afstemningsdagen deltog 57.655 vælgere (81 %), hvoraf 46.825 (81 %) stemte for tiltrædelsesforhandlinger. Projektet modtog støtte i næsten alle lokalsamfund, med undtagelse af lokalsamfundene Bludenz, Hittisau og Bolgenach. Wikipedia påpeger, at fra Vorarlbergernes perspektiv var afstemningen en mulighed for at finde en stemme i den usikre efterkrigsperiode.

Ikke desto mindre blev ansøgningen om medlemskab først modtaget af den schweiziske udenrigsminister i Bern i marts 1919. Den østrigske kansler Karl Renner modsatte sig ideen om en annektering, og de internationale reaktioner var overvældende negative. "De fires råd" - bestående af USA, Storbritannien, Frankrig og Italien - meddelte den 17. december 1919, at det ikke ville støtte Vorarlbergs løsrivelse fra Østrig. Denne beslutning forhindrede Vorarlberg i at realisere sit ønske om uafhængighed.

Konsekvenser for Vorarlberg

Efter afstemningen blev Vorarlberg en del af Republikken Østrig gennem Saint-Germain-traktaten i 1919. I 1920 blev den forfatningsmæssigt oprettet som en forbundsstat. Otto Ender, guvernøren i Vorarlberg, kæmpede stærkt for tiltrædelse af Schweiz og blev senere østrigsk kansler. Ambitionerne om en forbindelse til Schweiz blev dog mindre vigtige, da republikken Østrig stabiliserede sig. Den sidste rest af løsrivelsesbevægelsen blev meningsløs i de følgende år.

Sammenfattende skal det bemærkes, at den historiske folkeafstemning i 1919 ikke blot prægede Vorarlbergs identitet, men også betragtes som et vigtigt eksempel på de komplekse politiske forhold i efterkrigstiden. Østrig Forum forklarer også, at de økonomiske vanskeligheder og fremmedgørelsen fra Wien gav næring til jagten på en forbindelse til Schweiz, men at modstand i sidste ende forhindrede begge projekter. Diskussionen om disse begivenheder og deres indvirkning er fortsat aktuel og stimulerer fortsat debat.