FN-sanktioner mod Iran: E3 aktiverer drastiske foranstaltninger!

FN-sanktioner mod Iran: E3 aktiverer drastiske foranstaltninger!

Den 28. september 2025 kl. 02.01 CEST blev alle fastfrosne FN-sanktioner mod Iran genindført under snapback-mekanismen i Wien-atomaftalen fra 2015. Disse foranstaltninger omfatter en våbenembargo, et forbud mod berigelse af uran og en global indefrysning af aktiver. Tyskland, Storbritannien og Frankrig (E3) indledte genaktiveringen af ​​sanktioner, fordi de mener, at Iran overtræder aftalens vilkår. Der har ikke været nogen diplomatisk løsning i sigte i de seneste måneder, selvom E3 har understreget deres vilje til at forhandle.

Ifølge Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) havde Iran før en konflikt i juni mere end 400 kg uran med en renhed på 60 %, et godt stykke over de 3,67 procent, der er tilladt til civilt brug. Iran har dog på det kraftigste begrundet berigelse som nødvendig for landets civile atomøkonomi. I mellemtiden advarer eksperter om, at Iran har nok 60 % uran til at bygge mindst én atombombe, selvom den iranske ledelse afviser enhver hensigt om at udvikle atomvåben.

Internationale reaktioner og eskalering

Genindførelsen af ​​sanktioner er en direkte reaktion på Irans stigende uranberigelse, der begyndte i 2021. I henhold til atomaftalen var berigelsen begrænset til maksimalt 4 procent til civile formål. I stedet bekræftede Iran, at berigelse op til 60 procent vil blive udført på Natanz-anlægget. Politiske videnskabsmænd og statsrepræsentanter advarer om en mulig eskalering og opfordrer Iran til at afstå fra yderligere foranstaltninger.

Virkningerne af de nu reaktiverede sanktioner mod Iran er imidlertid svære at vurdere. Der henvises til mulige eskaleringstrin, såsom at trække sig ud af den nukleare ikke-spredningstraktat eller annoncere konstruktionen af ​​en atombombe. Tyskland, Storbritannien og Frankrig har mødtes i forhandlinger med internationale partnere om, hvordan de skal reagere på denne nukleare eskalering. Kansler Olaf Scholz understreger behovet for at forhindre Iran i at udvikle atomvåben eller leveringssystemer.

Iransk reaktion og geopolitiske dimensioner

Iran har kritiseret genindførelsen af ​​sanktioner som illegitim og reagerede på den internationale udvikling ved at signalere, at man kunne trække sig fra en aftale med IAEA om at genoptage inspektioner, hvis sanktionerne træder i kraft. Irans sikkerhedschef, Ali Larijani, opfordrede til regionalt samarbejde mod "Israels konspirationer", især efter den militære konflikt med Israel, der fandt sted i juni 2025 og blev ledsaget af angreb på vigtige iranske atomprogrammer.

På trods af disse spændinger har USA, som ensidigt forlod Wien-atomaftalen i 2018 under præsident Trump, signaleret, at det er interesseret i nye forhandlinger, men opfordrer til direkte samtaler uden forsinkelser. Disse internationale politiske spændinger vækker bekymring i berørte lande om Irans nukleare fremtid og risikoen for regional konflikteskalering.

Den iranske opposition i eksil ser genindsættelse af sanktioner som nødvendig for at reducere den nukleare trussel og opfordrer til regimeskifte, samtidig med at den kritisk overvåger det biologiske og teknologiske grundlag for Irans atomprogram. Det internationale samfund er fortsat i beredskab for at forhindre en potentiel eskalering af Irans nukleare ambitioner.

Det er stadig uvist, hvordan styret i Teheran vil reagere på de fornyede sanktioner, og om diplomatiske løsninger vil have en chance i fremtiden, mens den geopolitiske situation fortsat er anspændt.