Ulve i Kärnten: Sund fornufts sejr eller forestående fare?

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Kärntens landbrugsrepræsentanter hilser EU's beslutning om at reducere ulvebeskyttelsesstatus velkommen som et vigtigt skridt for regionen.

Kärntens Landwirtschaftsvertreter begrüßen EU-Entscheidung zur Senkung des Wolfschutzstatus als wichtigen Schritt für die Region.
Kärntens landbrugsrepræsentanter hilser EU's beslutning om at reducere ulvebeskyttelsesstatus velkommen som et vigtigt skridt for regionen.

Ulve i Kärnten: Sund fornufts sejr eller forestående fare?

EU's seneste beslutning om at sænke ulvenes beskyttelsesstatus forårsager bitre diskussioner og et ramaskrig blandt bønder i Kärnten. Som Carinthian Chamber of Agriculture rapporterer, blev denne beslutning fejret som en "sejr for sund fornuft". Præsident Siegfried Huber ser den ukontrollerede spredning af ulve som ikke længere bæredygtig. Han og andre landbrugsrepræsentanter opfordrer nu til øjeblikkelige ændringer af de retlige rammer, især Bern-konventionen og habitatdirektivet, for at lette byrden for græsningsbrug. I Europa er ulvebestanden vokset til omkring 20.300 dyr, hvilket fører til, at omkring 65.000 husdyr bliver dræbt hvert år, fortsatte Huber.

Landbrugets reaktioner

Reaktionerne på beslutningen har i et landbrugsmæssigt perspektiv gennemgående været positive. Landbrugsofficer Martin Gruber beskrev udviklingen som et "vigtigt første skridt" for EU-dækkende ulveforvaltning. Nyheden blev også fejret på politisk plan: Landbrugsminister Norbert Totschnig ser dette som en milepæl for lettere regulering af det store kødædende dyr. Totschnig advarede om, at problemet går langt ud over tab af dyr, da ulve i stigende grad mister deres frygt for mennesker. I den forbindelse understregede han behovet for at forhindre ulveangreb for at garantere befolkningens sikkerhed.

Situationen forværres dog af spørgsmålet om, hvor lang tid der kan gå, før de retlige rammer rent faktisk er justeret. Ifølge LK's formand Huber kan en veto-anfægtelse af beslutningen stadig have virkning inden for tre måneder, men anses for usandsynlig. Det mangler derfor at se, hvor hurtigt EU og dets medlemslande vil handle. Mens fortalere presser på for en lempelse af beskyttelsesstatus, advarer miljøgrupper som WWF om de mulige negative konsekvenser af denne beslutning og opfordrer i stedet til øget besætningsbeskyttelse. WWF-ekspert Christian Pichler beskrev beslutningen som et "falsk signal" og opfordrede til mere videnskabeligt baserede foranstaltninger til at beskytte besætningerne.

Udviklingen viser en ubalance mellem landbrugets interesser og artsbeskyttelse, og presset vokser på EU for endelig at finde en løsning, der yder retfærdighed til begge sider. De kommende uger bliver afgørende for at se, om ændringerne af retningslinjerne rent faktisk implementeres, og hvilke yderligere skridt de europæiske institutioner tager.