Putin udløser største luftoffensiv: Ukraine er i ekstrem alarmberedskab!

Putin udløser største luftoffensiv: Ukraine er i ekstrem alarmberedskab!

USA's præsident, Donald Trump, har hårdt kritiseret Vladimir Putin for de nye angreb på Ukraine. I en officiel erklæring beskrev han de massive luftangreb som væsentlig, men også uansvarlig adfærd fra den russiske præsidents side. Trump finder det særligt forkasteligt, at Putin brugte hundredvis af droner og missiler. Putin beordrede angiveligt det største luftangreb siden krigens start. Mandag aften blev der talt 355 droner og ni krydsermissiler, hvilket er ny rekord, da den tidligere var på 298 droner. Der var en national luftalarm i Ukraine, især i Kiev, såvel som i den nordlige, østlige og sydlige del af landet. Trumps særlige udsending til Ukraine, Keith Kellogg, kritiserede angrebene som et "vilkårligt drab på kvinder og børn", og fremhævede krigens grusomme virkelighed.

Intensiteten af ​​disse angreb er alarmerende, da den tidligere russiske offensiv i de foregående nætter allerede havde resulteret i tolv dødsfald og næsten 80 sårede. Præsident Zelensky beskrev luftangrebene som de værste siden konfliktens begyndelse og opfordrede til mere pres på Rusland. Beviser på høj droneproduktion i Rusland, der leverer op til 4.000 enheder til frontlinjen hver dag, øger bekymringen. Putin havde allerede i april meddelt, at der manglede våben. Den nuværende situation kan tyde på, at sådanne angreb vil blive den nye norm i den igangværende krig.

Militær og politisk dynamik

I mellemtiden advarer politolog Sabine Fischer fra Science and Politics Foundation om, at Rusland ønsker at demonstrere styrke med disse eskaleringsstrategier. Ifølge hende kan denne adfærd også være et signal til Washington og EU. I sidste ende har Rusland ikke kun til formål at bryde den ukrainske befolknings modstandsvilje, men forfølger også langsigtede strategiske mål. Ifølge analysen af ​​situationen har begge sider siden 2014 forsøgt at maksimere deres politiske mål uden at være i stand til at mobilisere overlegne kræfter.

Krigen, der begyndte med annekteringen af ​​Krim i 2014, er nu blevet en af ​​de største regionale konflikter i Europa siden slutningen af ​​Anden Verdenskrig. På trods af betydelige militante indsatser har Rusland svært ved at balancere sine politiske mål med militære kapaciteter. På den anden side var Ukraine, som fortsætter med at kæmpe for sin eksistens, i stand til at generobre over halvdelen af ​​de områder, der er tabt siden 24. februar 2022. Men udfordringerne er fortsat store, og begge siders evne til at tilpasse deres strategier med de nødvendige militære midler vil blive påvirket af international støtte.

Internationale reaktioner og videre udvikling

Internationale reaktioner på de seneste russiske angreb er forskellige. Forbundsudenrigsminister Johann Wadephul har klart fordømt angrebene som en menneskerettighedskrænkelse. På trods af eskaleringerne er der også diplomatiske bestræbelser, såsom udveksling af 1.000 fanger mellem Rusland og Ukraine. I denne sammenhæng har Trump formuleret sit mål om at stoppe blodsudgydelserne og normalisere forholdet til Rusland.

Samtidig er konfliktens nukleare dimension et alvorligt problem. Truslen om atomanvendelse har endnu ikke ført til egentlig eskalering, men den tillader Rusland at repositionere sig over tid. På trods af den eksisterende mobilisering af ressourcer og presset ved fronten er startsituationen i denne udmattelseskrig fortsat ekstremt anspændt, med et usikkert udfald for begge sider. Det ukrainske luftvåben har allerede udviklet en forsvarsstrategi for at neutralisere russisk luftoverlegenhed, men konsekvenserne og forløbet af krigen er stadig svære at forudsige.