Protesterne i Georgien stiger trods amerikansk kritik af premierministeren

Protesterne i Georgien stiger trods amerikansk kritik af premierministeren

Der var søndag aften protester i den georgiske hovedstad Tbilisi, som nu har fundet sted for fjerde nat i træk. Demonstrationerne er udtryk for utilfredshed over regeringens beslutning om at indstille forhandlingerne om EU-optagelse. Flere tusinde pro-europæiske demonstranter stod over for politiet udstyret med tåregas og vandkanoner.

Baggrunden for protesterne

Georgia, et land med 3,7 millioner mennesker, har i flere måneder stået over for stigende spændinger mellem det regerende parti Georgian Dream og oppositionen. Sidstnævnte anklager regeringen for at føre en stadig mere autoritær, anti-vestlig og pro-russisk politik. Den seneste krise eskalerede efter meddelelsen torsdag om, at regeringen ønskede at fastfryse EU-forhandlingerne i fire år.

Protester over hele landet

Søndag aften samledes demonstranter igen på Tbilisis centrale Rustaveli-gade. Ifølge det georgiske nyhedsbureau Interpress var veje til landets vigtigste handelshavn i Sortehavsbyen Poti også spærret. Der blev rapporteret om protester i mindst otte byer og byer, og rapporter fra oppositionens tv-kanaler viste, at demonstranter i Khashuri, en by med 20.000 indbyggere, kastede æg på kontoret til den georgiske drømmefest og rev partiets flag ned.

Internationale reaktioner

EU og USA er bekymrede over, hvad de ser som Georgiens skift væk fra en pro-vestlig kurs og mod russisk indflydelse. Den georgiske drøm forsvarer på den anden side sine foranstaltninger som et forsvar for national suverænitet mod ydre påvirkninger. Dmitry Medvedev, en tidligere præsident for Rusland, kommenterede, at Georgien "hurtigt bevægede sig ad Ukraines vej ind i en mørk afgrund", og at en sådan udvikling normalt havde katastrofale konsekvenser.

Regeringens rolle

Georgiens premierminister irakiske Kobakhidze afviste kritik fra USA over den påståede "overdreven magtanvendelse" mod demonstranter. På en pressekonference udtalte han, at politiet handlede på et højere niveau end sikkerhedsstyrkerne i USA og Europa og med held beskyttede staten mod yderligere krænkelse af den forfatningsmæssige orden. Kobakhidze bemærkede også, at Washingtons meddelelse om at suspendere det strategiske partnerskab med Georgien var en midlertidig begivenhed.

Konstitutionel krise og politiske spændinger

Den afgående præsident Salome Zourabichvili, kendt som kritiker af regeringen og tilhænger af EU-medlemskab, meddelte, at hun ikke ville træde tilbage, når hendes mandat udløber i slutningen af ​​denne måned. Hun beskrev det nye parlament, der blev valgt i oktober, som illegitimt og uden magt til at vælge sin efterfølger. Kobakhidze lovede, at Zourabichvili skulle forlade sin officielle bolig den 29. december.

Appel mod fremmed påvirkning

Et stort antal diplomater og embedsmænd har underskrevet åbne breve, der kalder suspensionen af ​​EU-forhandlinger ulovlig. Det georgiske udenrigsministerium bemærkede i en erklæring, at fremmede stater forsøgte at blande sig i, hvordan Georgiens institutioner fungerer. Dette er ikke acceptabelt.

Georgien på vej til EU

Siden Sovjetunionens sammenbrud i 1991 har Georgien lænet sig kraftigt mod Vesten og forsøgt at reducere Ruslands indflydelse. Der har været løfter om, at Georgien en dag kunne blive NATO-medlem, og sidste år blev landet officielt anerkendt som kandidat til EU-medlemskab. Der er dog stigende bekymring for, at den georgiske drømmeregering kan opgive denne kurs på trods af dens påstande om det modsatte. I juni vedtog den en lov, der tvinger nød- og nødhjælpsorganisationer til at registrere sig som "udenlandske agenter", hvis mere end 20 % af deres finansiering kommer fra udlandet. Derudover blev en lov, der begrænser LGBT-rettigheder, vedtaget i september.

EU's udenrigspolitiske chef Kaja Kallas udtrykte solidaritet med demonstranterne i søndags og sagde: "Vi står sammen med det georgiske folk og støtter deres ønske om en europæisk fremtid." Hun fordømte volden mod demonstranterne og beklagede regeringspartiets signaler om ikke at fortsætte på vejen mod EU og forbedre de demokratiske forhold i landet.