Eksperter advarer: Østrigs budgetplan truer med en kritisk underskudsgrænse!

Eksperter advarer: Østrigs budgetplan truer med en kritisk underskudsgrænse!

Tirsdag den 2. juni 2025 mødes Budgetudvalget til den traditionelle budgethøring. Indbudte eksperter har allerede på forhånd udtrykt betydelig kritik af regeringens budgetforslag. Eksperterne er enige om, at de planlagte tiltag ikke er tilstrækkelige til at overkomme de kommende års økonomiske udfordringer. Finansminister Markus Marterbauer (SPÖ) forudser et budgetunderskud, der vil falde fra 4,7 % til 4,5 % af BNP. Et underskud på 4,2 % forventes næste år, hvor begge tal ligger et godt stykke over EU's grænse på 3 %.

I lyset af denne situation kan EU indlede en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud inden sommer. For at lette det økonomiske pres er der lagt op til besparelser på syv milliarder euro i 2023 og 10,3 milliarder euro i 2026. De største besparelser bør opnås ved at afskaffe klimabonussen og skære i bevillingerne.

Kritik fra eksperterne

Christoph Badelt, leder af Finansrådet, opfordrede til flere tiltag ved høringen og understregede, at "mange flere skarpe og ubehagelige politiske beslutninger" ville kræves for at vende tilbage under grænsen på 3 % underskud inden 2028. Reformer på områderne pension og sundhed er også et presserende behov. Margit Schratzenstaller fra Wifo, der var inviteret af De Grønne, ser nedskæringerne i klimatiltag som en "downer", men vurderer budgettet samlet set som positivt. Hun understreger behovet for at øge omsætningen.

Monika Köppl-Turyna udtrykker på vegne af NEOS bekymring over manglen på strukturreformer og den stigende skatteprocent. Hun anser konsolideringsvejen for at være urealistisk og efterlyser yderligere besparelser på fem milliarder euro i 2028. Martin Gundinger fra Austrian Economics Center, som blev foreslået af FPÖ, kritiserer også de høje offentlige udgifter og den stigende gæld.

Georg Feigl fra Arbejdskammeret, nomineret af SPÖ, kritiserer den utilstrækkelige byrde på velhavende borgere og de overdrevne nedskæringer, der rammer lavindkomstgrupper.

Budgetudvikling og EU-krav

Diskussionen om budgetudviklingen er i sammenhæng med den føderale regerings stigende nettofinansieringsbehov, som forventes at nå op på 15,4 milliarder euro i de første ni måneder af 2024. Udbetalingerne er allerede 13,1 % højere end sidste år, hvilket afspejler stigende pensionsbyrder og højere udgifter på andre områder. Samtidig har der været en svag udvikling i omsætningen, især på områderne moms og ejendomsafgifter. På den baggrund forventer forskellige institutioner, at Maastricht-underskuddet for 2024 vil være mellem 3,3 % og 3,9 % af BNP.

Reformen af ​​stabilitets- og vækstpagten, som blev vedtaget af EU's Ministerråd den 29. april 2024, vil få yderligere konsekvenser for medlemslandenes budgetstyring. Formålet med denne reform er at forenkle reglerne for statsgæld og budgetunderskud, samtidig med at der i højere grad tages hensyn til landenes individuelle situation. Højt forgældede lande skal i fremtiden reducere deres gældskvote med 1 % årligt, mens lande med gældsniveauer mellem 60 og 90 % skal reducere den med 0,5 %. Kritikere advarer dog om, at disse regler kan hindre nødvendige investeringer i klimabeskyttelse og sociale områder.

Under høringen forventes det, at budgetforslaget herefter bliver behandlet kapitel for kapitel i Budgetudvalget. Debatten på plenarmødet begynder den 16. juni, hvor budgetloven skal vedtages først; Den endelige beslutning om dobbeltbudgettet er planlagt til den 18. juni.

Overordnet står det klart, at den østrigske regering står over for udfordringen med ikke blot at overholde EU-kravene, men også at tage hensyn til den ophedede politiske debat og de forskellige ekspertudtalelser for at skabe et bæredygtigt og fremtidsorienteret budgetforslag.