Finansiering til klimabeskyttelse: Opret job og lavere CO2 - AKT nu!

Finansiering til klimabeskyttelse: Opret job og lavere CO2 - AKT nu!

Dolomitenstadt, Österreich - Den 6. april 2025 blev der annonceret en omfattende reformproces for klima- og energifinansiering i Østrig. Formålet med denne tilpasning er at øge effektiviteten af finansieringen, som er blevet vigtig i betragtning af en anspændt budgetsituation. Klima- og energifondene havde et volumen på 660 millioner euro i det foregående år, mens de årlige subsidier i henhold til loven om vedvarende ekspansion (EAG) er en milliard euro.

For at optimere finansieringslandskabet bestilles et uafhængigt institut at analysere eksisterende evalueringer. Undersøgelsens fokus fokuserer på: Hvordan bidrager foranstaltningerne til opnåelsen af EU -lovens klimamål? I hvilket omfang kan CO2 -emissioner reddes og ændringer i adfærd? Hvilken værdiskabelse genereres, og hvor mange job der skabes? Og til sidst, hvordan understøtter finansiering reduktionen i energiportafhængighed og forsyningssikkerhed?

vigtige grundlæggende principper og mål

Den ønskede reform sigter mod at skabe en enklere, mere effektiv og mere gennemsigtig finansieringslandskab. De grundlæggende principper for integreret klima- og energipolitik er især overkommelige priser og planlægningssikkerhed for husholdninger og virksomheder samt at sikre forsyningssikkerhed i tider med globale usikkerheder. Derudover fremhæves økologisk effektivitet for et klima -neutral fremtid.

Finansieringsstrukturen håndteres i øjeblikket over flere steder. Her er der et klart ønske om mindre kompleksitet, mere effekt og klart ansvar. Fakta om evalueringerne skal præsenteres om sommeren. Minister Totchnig har også forsikret om, at alle finansieringsforpligtelser, der er tildelt i slutningen af 2024, udbetales.

EU -politik og klimamål

EU arbejder på at udvikle rene energikilder som alternativer til fossile brændstoffer for at sænke emissionerne. Over 20 procent af den energi, der forbruges i EU, kommer i øjeblikket fra vedvarende kilder. I december 2022 krævede parlamentsmedlemmerne hurtigere tilladelser til vedvarende energi som solcellesamlere og vindmøller. Derudover oprettes ny finansiering til brint og offshore-baserede energikilder.

Et centralt mål i europæisk klimabeskyttelsespolitik er at svække virkningerne af klimaændringer og reducere miljømæssige og klimaindskadelige aktiviteter. EU har lovligt forpligtet til at reducere drivhusgasemissionerne i 2050 til netto nul og vil sigte mod at reducere med 55 procent i 2030. Målene for Repower EU -pakken understøtter også russiske fossile brændstofers uafhængighed.

Takket være denne integrerende strategi og de planlagte reformer på nationalt plan oprettes grundlaget for en bæredygtig og klimaffektiv fremtid, der indebærer både økonomiske og økologiske fordele.