Finansiering til klimabeskyttelse: Skab job og reducer CO2 – handle nu!

Finansiering til klimabeskyttelse: Skab job og reducer CO2 – handle nu!

Den 6. april 2025 blev der annonceret en omfattende reformproces for klima- og energistøtte i Østrig. Målet med denne omlægning er at øge effektiviteten af ​​finansieringen, hvilket er blevet uundgåeligt på grund af den stramme budgetsituation. Klima- og energifonden havde sidste år et volumen på 660 millioner euro, mens den årlige finansiering under loven om udbygning af vedvarende energi (EAG) beløb sig til en milliard euro.

For specifikt at optimere finansieringslandskabet får et uafhængigt institut til opgave at analysere eksisterende evalueringer. Undersøgelsen fokuserer på fire kernespørgsmål: Hvordan bidrager tiltagene til at nå EU's juridiske klimamål? I hvor høj grad kan CO2-udledningen spares og adfærdsændringer medføres? Hvilken merværdi skabes, og hvor mange job skabes? Og endelig, hvordan understøtter subsidierne reduktionen af ​​energiimportafhængigheden og forsyningssikkerheden?

Vigtige grundprincipper og mål

Den ønskede reform har til formål at skabe et enklere, mere effektivt og mere gennemsigtigt finansieringslandskab. De grundlæggende principper for integreret klima- og energipolitik er især overkommelighed og planlægningssikkerhed for husholdninger og virksomheder samt sikring af forsyningssikkerhed i tider med global usikkerhed. Den økologiske effektivitet for en klimaneutral fremtid fremhæves også.

Finansieringsstrukturen varetages i øjeblikket på tværs af flere afdelinger. Der er et klart ønske om mindre kompleksitet, mere gennemslagskraft og klare ansvarsområder. Fakta om evalueringerne skulle fremlægges inden sommer. Minister Totschnig har også forsikret, at alle finansieringstilsagn, der er indgået inden udgangen af ​​2024, vil blive udbetalt.

EU's politik og klimamål

EU arbejder på at udvikle rene energikilder som alternativer til fossile brændstoffer for at reducere emissionerne. I øjeblikket kommer over 20 procent af den energi, der forbruges i EU, fra vedvarende energikilder. Parlamentsmedlemmer efterlyste hurtigere godkendelser af vedvarende energi såsom solpaneler og vindmøller i december 2022. Der er også nye tilskud til brint og offshore-baserede energikilder.

Et centralt mål for den europæiske klimabeskyttelsespolitik er at afbøde virkningerne af klimaændringer og reducere aktiviteter, der er skadelige for miljøet og klimaet. EU har juridisk forpligtet sig til at reducere udledningen af ​​drivhusgasser til netto nul i 2050 og sigter mod en reduktion på 55 procent i 2030. Tiltagene i REPower EU-pakken understøtter også uafhængighed af russiske fossile brændstoffer.

Takket være denne integrerende strategi og de planlagte reformer på nationalt plan vil grundlaget for en bæredygtig og klimaeffektiv fremtid blive skabt, hvilket vil medføre både økonomiske og miljømæssige fordele.

dolomitenstadt.at rapporterer, at...
europarl.europa.eu rapporterer, at...
Umweltbundesamt.de rapporterer, at...