NSU -ofre i samtale: Hvorfor har vi ikke lov til at tegne den sidste linje!

NSU -ofre i samtale: Hvorfor har vi ikke lov til at tegne den sidste linje!

Magdeburg, Deutschland - Skyggerne af fortidens belastning stærkt: Semiya şimşek, Gamze Kubaşık, Mandy og Lina Boulgarides har mistet deres fædre gennem den grusomme række mord på NSU. Men det er ikke alt! Disse kvinder måtte også have den bitre oplevelse af ikke at blive taget alvorligt af de retshåndhævende myndigheder, politik og endda dele af medierne. I stedet for støtte og medfølelse oplevede de stigmatisering og mistanker, som om de var involveret i selve forbrydelserne.

I en gripende paneldiskussion i Izda E.V. deler kvinderne deres bevægelige historier og kaster lys over det komplekse NSU -kompleks. De taler åbent om uvidenhed og racisme, som de udsættes for, og det vigtige hukommelsesarbejde, de udfører. Følelserne er komplekse, og emnerne er overvældende, men de er fast besluttet på at bringe sandheden i lyset. Dit livs arbejde er at kæmpe som en politisk underviser for uddannelse og nødvendige politiske konsekvenser. Aftenens centrale spørgsmål: Hvorfor ikke en sidste linje? Samtalen modereres af Ali şirin.

et opkald til hukommelse

De fire kvinder er forpligtet til kampen mod at glemme. Deres stemmer er en presserende appel om ikke at fortrænge begivenheder, men aktivt adressere. I et samfund, der ofte ser væk, er de utrætteligt engagerede i retfærdighed og anerkendelse. Hendes historier er ikke kun personlige tragedier, men også et presserende opfordring til alle, for at håndtere den mørke historie og for at kæmpe for en bedre fremtid.