Retssagen mod tidligere chefredaktør for Aula starter i september 2025!

Retssagen mod tidligere chefredaktør for Aula starter i september 2025!

Den 15. september 2025 begynder genansættelsessagen mod den tidligere chefredaktør for det højreekstremistiske magasin "Aula" ved den regionale domstol for straffesager i Graz. Anklagerne er baseret på en klage indgivet i 2018 af menneskerettighedsorganisationen SOS medmenneske blev introduceret. Dette anklager den tiltalte for at have engageret sig i nationalsocialistisk reaktivering og peger på FPÖ-ledelsens aktive støtte til bladets journalistiske arbejde.

Den tiltalte har tidligere arbejdet som FPÖ-distriktspolitiker i Graz. I årene af hans aktive politiske karriere, især under ledelse af Herbert Kickl, placerede FPÖ-uddannelsesinstituttet annoncer i "Aulaen", selv efter at antisemitisk indhold blev kendt. Talsmanden for SOS Mitmensch, Alexander Pollak, beskrev den kommende retssag som stærkt eksplosiv.

Indhold og støtte til "Aula"

Det 300 sider lange dossier, der blev indsendt til retsvæsenet i 2018, dokumenterer adskillige eksempler på antisemitisk, nynazistisk og racistisk indhold i "Aulaen". Den viser advarsler om "verdens jødiskgørelse" og "raceblanding". Publikationen friede også til Holocaust-benægtere og bagvaskede koncentrationslejr-overlevende. "Aula" blev i sidste ende lukket i juni 2018, og et senere forsøg på at genoplive det mislykkedes i 2019 på grund af offentlige protester.

Især FPÖ-politikere som Manfred Haimbuchner, Harald Vilimsky og Walter Rosenkranz bidrog til bladets udbredelse med annoncer. Norbert Hofer stillede op til reklamebilleder i "Aulaen" under sit præsidentkandidatur, mens Udo Landbauer promoverede en sangbog med nazistiske sange. Mario Kunasek optrådte også gentagne gange i "Aulaen", på trods af dens antisemitiske orientering.

Den sociale kontekst

Det politiske landskab i Tyskland og Østrig har været præget af en stigning i antisemitiske hændelser i de senere år. Ifølge en aktuel undersøgelse fra Federal Association of Anti-Semitism Research and Information Centres (Rias) blev der dokumenteret i alt 13.654 antisemitiske tilfælde mellem 2019 og 2023, hvoraf 2.284 tilfælde kom fra det højreekstremistiske spektrum. Dette gør højreekstremisme til det mest associerede politiske spektrum for antisemitiske hændelser.

Undersøgelsen viser, at antisemitisk tænkning og højreekstremistiske ideologier i stigende grad vinder indpas i samfundet. Hændelser med ekstrem vold og angreb på jødiske institutioner er steget alarmerende. Stigningen i disse hændelser korrelerer med AfDs politiske aktiviteter, som viser solidaritet med Israel, men som samtidig tillader antisemitiske udtalelser blandt dets medlemmer.

Diskussionen om et muligt forbud mod AfD, der siges at have forbindelser til højreekstremistiske netværk, tager fart. Tværpolitiske beslutninger i Forbundsdagen omhandler den føderale forfatningsdomstols gennemgang af et partiforbud.

Med genansættelsesprocessen for den tidligere "Aula"-chefredaktør tages et nyt skridt i kampen mod antisemitiske og højreekstremistiske tendenser. Udviklingen i de kommende måneder skal derfor følges yderst kritisk.